Hjælpemenu

Hovedmenu

Om opførelse af PMOI på EU's terrorliste

Besvaret § 20-spørgsmål

Per Clausen (EL)

Mener ministeren, at EU lever op til almindelige demokratiske standarder, når EU gang på gang nægter at rette sig efter EF-domstolens underkendelse af placeringen af PMOI på EU’s terrorliste?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)

De to tidligere domme vedrørende PMOI fra Retten i Første Instans tog stilling til rådsafgørelser, der på tidspunktet for domsafsigelsen ikke længere var i kraft. Dommene vedrørte derfor ikke de på det tidspunkt gældende rådsafgørelser. Med dommen af 4. december 2008 i sag T-284/08, PMOI mod Rådet, tager Retten i Første Instans for første gang stilling til en rådsafgørelse, der på tidspunktet for domsafsigelsen er i kraft.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af S 666.