Hjælpemenu

Hovedmenu

Om familiesammenføring efter opholdsdirektivet

Besvaret § 20-spørgsmål

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Kan ministeren bekræfte, at den ekstra kontrol (jf. aftalen mellem DF og regeringen fra september 2008) af folk, som har fået familiesammenføring efter opholdsdirektivet, ikke er kontrol af borgere, der har fået familiesammenhøring, men udelukkende er kontrol af sagsbehandlingen i ministeriet?

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Jeg kan bekræfte, at den kontrol, der gennemføres i medfør af aftalen af 22. september 2008 medlem regeringen og Dansk Folkeparti, er en kontrol af sagsbehandlingen i 25 % af de sager, hvor referencen er dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark, og hvor sagen ikke har givet anledning til at indhente yderligere oplysninger fra ansøgeren.

Hertil kan det bemærkes, at resultatet af kontrollen kan blive, at der i enkelte sager gennemføres en vilkårskontrol med henblik på at undersøge, om betingelserne for retten til ophold fortsat er tilstede. Er betingelserne ikke tilstede kan retten til ophold inddrages.

Det bemærkes endvidere, at det fremgår af Kommissionens retningslinjer, der beskriver, hvordan EU-landene skal gennemføre opholdsdirektivet i national ret, at opholdsdirektivet ikke forhindrer medlemsstaterne i at foretage vilkårskontrol i sager, hvor der er begrundet mistanke om misbrug af reglerne.