Hjælpemenu

Hovedmenu

Om militærkuppet i Honduras

Besvaret § 20-spørgsmål

Frank Aaen (EL)

Vil regeringen fordømme militærkuppet i Honduras og over for kupmagerne gøre det klart, at den demokratisk valgte præsident skal genindsættes, og at Danmark aldrig vil anerkende en kup-regering?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Det daværende tjekkiske EU-formandskab har i erklæringer fra 28. og 30. juni 2009 på alle EU-landenes vegne klart udtrykt fordømmelse af militærkuppet i Honduras mod den demokratisk valgte præsident Zelaya. Erklæringerne kræver desuden, at alle tilbageholdte regeringsrepræsentanter løslades, og opfordrer til at alle parter i konflikten medvirker til at finde en løsning, som er i overensstemmelse med Honduras’ forfatning og med de demokratiske og retsmæssige spilleregler.

Den danske regering tilslutter sig til fulde disse erklæringer.