Om statsborgerskab

Klaus Hækkerup (S)

Finder ministeren det rimeligt, at statsborgere fra et andet EU-land end Danmark, der flytter sammen med en grønlænder og bosætter sig i Grønland, kun kan få opholds- og arbejdstilladelse, hvis den grønlandske sambo skriver under på, at pågældende efter bedste evne vil deltage aktivt i den pågældende EU-borgers danskindlæring og integration i det danske samfund og ikke i stedet i indlæring i grønlandsk sprog og integration i det grønlandske samfund?

Begrundelse:

Spørgsmålet er en gentagelse af spørgsmål S 102 stillet til ministeren den17. oktober 2008, nu blot i helt principiel form. Ved besvarelsen af spørgsmål S 102 valgte ministeriet åbenbart overhovedet ikke at forholde sig til spørgsmålets principielle indhold og afviste at svare ved at dække sig ind under, at der var spurgt til en konkret sag. Med den i spørgsmål S 102 anvendte formulering var der imidlertid alene henvist til den 26-årige franske kvinde som et eksempel, hvorfor hverken kvindens navn eller den pågældende grønlænders navn var oplyst. Med nærværende spørgsmål ønskes ministerens holdning til, at der skal læres dansk og sikres integration i det danske samfund, når det drejer sig om ophold i Grønland.

Integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Det er fortsat ikke muligt at kommentere den konkrete sag, som spørgeren henviser til, inden for de rammer, der gælder for spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsorden § 20, idet en sådan kommentar ville indeholde fortrolige oplysninger af personfølsom karakter.

Jeg kan dog helt generelt oplyse, at den danske udlændingelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. udlændingelovens § 66.

Reglerne om udlændinges ophold i Grønland er fastlagt i anordning nr. 150 af 23. februar 2001. Efter anordningen stilles der ikke, som i den danske udlændingelovs § 9, stk. 2, krav om, at ansøgeren og den person, som opholder sig i Grønland, underskriver en såkaldt integrationserklæring.