Om piloters arbejdstid
Per Clausen (EL)
Mener ministeren ikke, at det ville være rimeligt, at han med det sammet retter en henvendelse til EU-transportkommissæren for at få ændret reglerne for piloters arbejdstid, når flysikkerhed er meget vigtigt for ministeren, jf. svar på spørgsmål nr. S 1258?
Transportministeren (Lars Barfoed)
Jeg har i besvarelse af S 1258 oplyst, at EASA´s rapport om flyve- og hviletid ikke umiddelbart vil blive omsat til forslag til ændring af reglerne.
EASA skal først foretage en nærmere vurdering af rapportens indhold, og vurdere om den bør give grundlag for ændring af reglerne.
I den forbindelse har EASA tilkendegivet, at EASA ikke kun vil se på eventuelle flyvesikkerhedsmæssige konsekvenser, men også på økonomiske, sociale samt miljømæssige konsekvenser ved en ændring.
Det er en analyse, som er sædvanlig i forbindelse med forslag til ny lovgivning.