Om midler fra landdistriktsprogrammet til partiorganisationer
Johannes Poulsen (RV)
Vil ministeren oplyse, hvordan det undgås, at den helt dominerende politiske organisation i landdistrikterne, Venstres Ungdom, får tildelt en helt uforholdsmæssig stor del af disse støttemidler sammen med 4H og Landboungdom?
Fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)
Princippet i ordningen er, at det er de bedste og mest relevante projekter i forhold til ordningens formål, der opnår tilskud. Der er derfor ingen planer om at fastsætte kvoter for, hvor stor en del af tilskudsmidlerne, der må gå til de enkelte foreninger og organisationer.
I øvrigt skal det oplyses, at det er et uafhængigt udvalg, der vurderer ansøgningerne ef-ter ordningen og giver en prioriteret indstilling til Fødevareministeriet. Det rådgivende udvalg er sammensat af repræsentanter fra Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark, Friluftsrådet, Landsforeningen af Landsbysamfund, Dansk Ungdoms Fælles-råd, Håndværksrådet, Dansk Landbrug og Landsorganisationen i Danmark.