Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU's uddannelsessamarbejde

Besvaret § 20-spørgsmål

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Er ministeren enig med Lykke Friis, jf. kommentar i DJØF-bladet Nr. 5 af 7. marts 2008: »Elsker du det indre marked«, i holdningen om, at vi vanskeligt kan deltage fuldt og helt i EU's uddannelsessamarbejde på grund af det danske princip om gratis uddannelse?

Videnskabsministeren (Helge Sander)

Den 1. februar 2008 fremsendte jeg til Udvalget for Videnskab og Teknologi en redegørelse om deltagerbetaling på universitetsuddannelser omfattet af en Erasmus Mundus aftale, som danske universiteter er med til at udbyde. Det fremgik af denne redegørelse, at de danske regler for universiteternes udbud af uddannelser i samarbejde med udenlandske universiteter og EU’s bestemmelser om Erasmus Mundus på nogle områder ikke harmonerer særligt godt. Det betyder, at danske universiteter i visse tilfælde kan have vanskeligt ved at deltage i Erasmus Mundus forløb.

Det er således korrekt, at der for tiden er visse vanskeligheder forbundet med de danske universiteter deltagelse i Erasmus Mundus. Men jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at danske universiteter fremover har gode muligheder for at deltage i internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus Mundus. Ligeledes er det vigtigt, at vi fastholder princippet om gratis universitetsuddannelser i Danmark for danske statsborgere og personer, der ifølge EU-retten eller anden international ret skal ligestilles med danske statsborgere.

Vi skal med andre ord ikke vælge imellem internationalt uddannelsessamarbejde eller princippet om gratis uddannelse, men derimod finde frem til, hvordan vi opfylder begge mål.

Jeg har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere rammerne for danske universiteters deltagelse i Erasmus Mundus forløb og foreslå eventuelle ændringer af gældende regler, der er nødvendige for uhindret dansk deltagelse i Erasmus Mundus uddannelsesforløb. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Videnskabsministeriet, Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd, og arbejdsgruppen skal afgive rapport til mig senest 1. juli 2008.

Som jeg også tidligere har orienteret udvalget om, så vil universiteternes mulighed for at deltage i Erasmus Mundus samarbejdet i 2008 blive sikret via en tekstanmærkning til finanslovsforslaget for 2008.