Om den tyrkiske regerings ophævelse af forbuddet imod islamiske hovedtørklæder på tyrkiske universiteter
Morten Messerschmidt (DF)
Mener udenrigsministeren, at den tyrkiske regerings ophævelse af forbuddet imod islamiske
hovedtørklæder på tyrkiske universiteter, som oprindeligt blev indført af
sekularismeforkæmperen Atatürk, er et udtryk for et mere verdsligt eller mere religiøst Tyrkiet,
og i hvilken retning mener udenrigsministeren, at dette trækker Tyrkiet i forhold til
optagelsesforhandlingerne med EU?
Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslaget i Tyrkiet om at ophæve forbuddet mod at bære hovedtørklæde på højere læreanstalter
er et internt tyrkisk anliggende, som der er delte meninger om, såvel i som uden for Tyrkiet,
men i de fleste andre europæiske lande er det som i Danmark sådan, at staten ikke regulerer
folks påklædning.
Tyrkiet skal for at kunne blive medlem af EU leve op til en række krav, herunder det politiske
Københavnskriterium om ”Institutionel stabilitet der garanterer demokrati, retsstatsforhold,
respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.” EU overvåger nøje
reformprocessen i Tyrkiet. Det centrale er at vurdere udviklingen i forhold til det politiske
Københavnskriterium.