Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› § 20 spørgsmål og svar - Find et svar efter folketingssamling
› § 20-spørgsmål (folketingssamling 2007-08, 2. samling)
› Om den danske udlændin...
Om den danske udlændingepolitik
Per Clausen (EL)
Vil statsministeren fastholde, at det er er en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af forholdet mellem EU-retten og dansk udlændingelovgivning, når statsministeren har hævdet, at EU-retten kun berører en flig af den danske udlændingepolitik?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)
Ja. EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag har kun betydning for de personer, som er omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed. Langt de fleste sager om ægtefællesammenføring er ikke omfattet af EU-reglerne, men af reglerne i udlændingeloven. Der har hidtil kun været et meget lille antal sager om ægtefællesammenføringer med danske statsborgere efter EU-reglerne.