Om den tyrkiske straffelov
Morten Messerschmidt (DF)
Mener udenrigsministeren, at den seneste ændring i april 2008 af § 301 i den tyrkiske straffelov
har haft nogen reel effekt, og finder ministeren, at denne ændring er akkvisitiv i forhold til
Tyrkiets optagelsesbestræbelser i EU?
Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Den ændrede § 301 i den tyrkiske straffelov trådte i kraft den 7. maj 2008. Det er endnu for
tidligt at vurdere den reelle effekt af ændringen.
Fra tyrkisk side har man til OSCE oplyst følgende:
Den 9. maj udsendte det tyrkiske justitsministerium en cirkularskrivelse om implementering.
Ifølge skrivelsen skulle alle verserende sager efter § 301 returneres til det tyrkiske
justitsministerium for den tyrkiske justitsministers stillingtagen i hvert enkelt tilfælde til, om de
pågældende sager skulle fortsætte.
Pr. 30. juni 2008 havde den tyrkiske justitsminister taget stilling i 7 sådanne sager. I 6 af disse
tilfælde blev der ikke givet tilladelse til at fortsætte sagerne, idet den tyrkiske justitsminister
vurderede, at sagerne klart lå inden for ytringsfrihedens grænser.