Om standsning af ratificeringen af Lissabontraktaten
Morten Messerschmidt (DF)
Vil udenrigsministeren tage kontakt til sine kolleger i EU med henblik på at få standset
ratificeringen af Lissabontraktaten, og hvorledes forestiller udenrigsministeren sig nærmere, at
dette kan ske?
Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Situationen efter det irske nej vil være på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 19.
– 20. juni 2008 i Bruxelles. Her må man i første omgang høre den irske regerings udlægning af
afstemningsresultatet og drøfte den videre proces.
I Danmark blev Lissabon-traktaten som bekendt godkendt med et overordentligt bredt flertal i
Folketinget den 24. april i år. Det er op til de lande, der endnu ikke har ratificeret Lissabontraktaten, selv at beslutte om de ønsker at fortsætte deres ratifikationsprocesser