Om elevers kendskab til EU-forfatningen
Martin Henriksen (DF)
Hvordan kan det være, at der i den i begrundelsen nævnte vejledning står, at eleverne skal opnå
kendskab til EU-forfatningen, når denne, efter regeringens udtalelser, er bortfaldet og erstattet af
Lissabontraktaten, der efter regeringens udtalelser, ikke er den samme som EU-forfatningen, og
hvordan forklarer ministeren overhovedet at have godkendt ordet EU-forfatning, når regeringen
igennem hele forløbet har fastholdt, at der ikke var tale om en decideret EU-forfatning, men en
forfatningstraktat, og mener ministeren ikke, at ordet EU-forfatning i vejledningen bør udgå, da denne er bortfaldet i en række EU-medlemslande på demokratisk vis?
Undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Ifølge læreplanen for kultur- og samfundsfaggruppen (jf. hf-bekendtgørelse nr. 808 af 29. juni 2007, bilag 14) skal der under kernestoffet undervises i ”politiske beslutninger og deltagelsesmuligheder ”, og heri kan indgå en gennemgang af udviklingen af EU med diverse traktater og udkast til traktater og forfatninger.
Desuden henviser jeg til mit svar på spørgsmål nr. S 1653.