Om beskyttelse af personoplysninger
Line Barfod (EL)
Finder ministeren det betryggende, at EU’s forslag om rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde KOM (2005)475, kun skal finde anvendelse på fremtidige aftaler om udveksling af personoplysninger, og dermed ikke anvendes på eksisterende aftaler mellem medlemslande/ EU-organer og tredjelande?
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. S 6185 blev udvalgte spørgsmål om forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. september 2007.
Formålet med at forelægge de pågældende spørgsmål var at opnå politisk enighed om nogle grundlæggende elementer i forslaget til rammeafgørelse, således at de langvarige forhandlinger om rammeafgørelsen kan bringes videre.
I den forbindelse fremlagde det portugisiske formandskab et forslag til artikel 27, som i 1. pkt. fastslår, at rammeafgørelsen ikke berører forpligtigelser, der påhviler medlemsstaterne eller Den Europæiske Union i henhold til eksisterende bilaterale og/eller multilaterale aftaler, der er indgået med tredjelande. Det fremgår videre af artikel 27, 2. pkt., at når der i henhold til sådanne aftaler videregives oplysninger til et tredjeland, skal rammeafgørelsens artikel 14, stk. 1, litra c, og stk. 2, om indhentelse af samtykke finde anvendelse, når der er tale om videregivelse af en oplysning, som er modtaget fra en anden medlemsstat.
Det har under forhandlingerne om rammeafgørelsen løbende været fremhævet, at det bør sikres, at der ikke udformes en ordning, som griber ind i eksisterende aftaler med tredjelande, som forpligter til udveksling af personoplysninger. En medlemsstat bør således ikke kunne komme i en situation, hvor man i forhold til et tredjeland eller en international organisation er forpligtet til at videregive personoplysninger, mens man i forhold til en anden EU-medlemsstat er forpligtet af rammeafgørelsen til ikke at videregive de pågældende oplysninger.
Fra dansk side har man haft forståelse for dette synspunkt og man har derfor støttet den foreslåede artikel 27, 1. pkt.
Samtidig har man fra dansk side tilsluttet sig formuleringen af artikel 27, 2. pkt., som medfører, at en medlemsstat, der ønsker at videregive en oplysning, som er modtaget fra en anden medlemsstat, til et tredjeland i henhold til en eksisterende bi- eller multilateral aftale, også som udgangspunkt skal indhente et forudgående samtykke fra den pågældende medlemsstat, jf. ordningen efter rammeafgørelsens artikel 14. Vedrørende indholdet af rammeafgørelsens artikel 14 kan jeg nærmere henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål S 6185 fra samme spørger.
Som det fremgår, har Danmark støttet den ordning, der ligger i den foreslåede artikel 27, og det kan nævnes, at der på rådsmødet den 18. september 2007 blev opnået politisk enighed om bl.a. artikel 27.