Om "En samlet energipolitik for europa"

Morten Messerschmidt (DF):
»Betragter ministeren det som en realistisk mulighed, at den globale temperatur ikke må stige mere end 2 grader C i forhold til det præindustrielle niveau, når ministeren tænker på, at gennemsnitstemperaturen de seneste tusinde år har svinget fra omkring 24,5 grader C i år 1000 til omkring 22,5 grader C i år 1500 for i dag - i år 2000 - at være omkring 23,5 grader C?«

Det er jo sådan, at den danske regering har lagt et meget ambitiøst og på mange områder fornuftigt og flot udspil frem
i EU-kredsen om, hvordan EU's energipolitik skal forme sig i fremtiden. Og jeg synes, der er mange elementer i det oplæg, som er værd at rose. Et af de elementer, som jeg vil afholde mig fra at rose, men derimod vil stille nogle spørgsmål til - og det er så det, jeg gør her - er det med hele den diskussion om den globale klimaopvarmning og om det overhovedet skulle være et menneskeskabt problem, særlig det forhold, at man altså sigter efter at ville forhindre, at klodens temperatur stiger mere end 2 grader C i forhold til det præindustrielle niveau. Der vil jeg gerne høre, om ministeren, henset til at temperaturen på kloden jo altid har svinget, virkelig mener, at det sådan skulle være inden for den menneskelige rækkevidde at sørge for, at vi altså ikke får en temperatur, der stiger mere end 2 grader C i nær fremtid.

Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Det er i hvert fald, hvad forskerne, de sagkyndige, eksperterne fortæller os at man godt kan. Det kræver meget stor politisk vilje, det kræver global handling, men det, man jo siger, er, at hvis vi ikke får vendt udviklingen, inden vi ligesom er kommet forbi de 2 grader C i temperaturstigning, har vi et problem, der formentlig er irreversibelt. Og det kan få nogle katastrofale konsekvenser, når vi ikke længere kan gøre noget ved det.
     Nu vil jeg lige vende tilbage til begrundelsen for spørgsmålet, hvor jeg kan se, at spørgeren siger, at den globae gennemsnitstemperatur er 24,5 grader C, og at den sådan har svinget frem og tilbage. Der skal jeg bare, så det er det samme, vi taler om, for god ordens skyld gøre opmærksom på, at det nu ikke er den globale gennemsnitstemperatur. De temperaturer, der henvises til i spørgsmålet, er lokale havtemperaturer i Sargassohavet, for den globale middeltemperatur i dag er 14,5 grader C.

Morten Messerschmidt (DF):
Det, vi i hvert fald kan blive enige om, er, at temperaturerne har svinget mærkbart, både når vi taler om Sargassohavet og om gennemsnitstemperaturen for kloden. Og når nu ministeren siger, at forskere og sagkyndige siger, at mennesket godt kan bremse den her udvikling, vil jeg sige, at det jo er et spørgsmål om, hvilke forskere og sagkyndige ministeren lytter til.

     Der er jo altså også forskere, som i stadig stigende grad efter iskerneboringerne på Grønland og Antarktis og andre steder meget klart siger, at man kan måle, at det her ikke så meget handler om mængden af CO2 i atmosfæren. Det handler måske i højere grad om mængden af isotoper, altså mængden af solstråleaktiviteter.
     Derfor vil jeg da spørge, om ministeren er bekendt med, at der også er en lang række forskere, som ikke anerkender, at den globale temperaturudvikling skulle have noget at gøre med CO2-indholdet i atmosfæren.

Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Spørgeren har naturligvis ret i, at der er mange forskellige forskere, der mener noget meget, meget forskelligt, og som også har forskellige bud på, hvordan problemet mon egentlig er sammensat. Men det, der jo synes at være større og større enighed om fuldstændig internationalt set og bredt i hele forskningsmiljøet, hvad angår de her ting, er, at der sker menneskeskabte klimaforandringer, og at det er det menneskeskabte bidrag, vi kan handle på. Det er nu engang kun det, vi mennesker kan gøre noget ved.
     Det synes der jo altså i forskningskredse at være større og større konsensus om. Konsensus er normalt et voldsomt ord at bruge i forbindelse med noget, der handler om forskere, men der tror jeg hr. Morten Messerschmidt må medgive mig, at der jo er større og større tilslutning til det, som de mange, mange tusinde forskere, der udgør FN's klimapanel, siger. De siger: Ja, der er et problem, og ja, I skal handle.
     Det synes der jo altså at være en stadig større og mere og mere unison opbakning til. Og der må jeg bare lige korrigere én ting. Når hr. Morten Messerchmidt siger, at ministeren lytter til forskerne, må jeg gøre opmærksom på, at det er EU's mål, jeg taler om, og at det er stats- og regeringscheferne for hele EU, der har sat det her 2-graders-mål for hele EU.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg har da en forhåbning om, at selv om EU har en målsætning, har den danske regering og den danske minister også en mening om tingene. Det ville da være træls, hvis man virkelig er kommet så langt ud, at man slet ikke vil reflektere selvstændigt over noget, hvis EU har talt.
     Men lad mig så gå over til det, som jeg synes er det centrale. Det er ikke min opfattelse, at det går i den retning, som ministeren siger at det går, altså at der skulle være flere og flere, der siger, at det show, som Al Gore og andre fantaster render rundt med, om, at kloden inden for ganske få årtier vil være helt oversvømmet af verdenshavene, hvis vi ikke får nedbragt vores CO2-udslip, passer.
     Det er faktisk ikke mit billede af forskningsverdenen, at den mener, at det går i den retning, tværtimod. Det går i den modsatte retning. Der er flere og flere, som sætter spørgsmålstegn ved CO2-teorien, der er flere og flere, der undrer sig over, hvorfor man beskæftiger sig så meget med CO2 som drivhusgas, når langt, langt den største drivhusgas i atmosfæren er vanddamp. Der er flere og flere, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor vi overhovedet skal beskæftige os så meget med CO2, når man kan se, at der faktisk er langt mere proportionalitet imellem solaktiviteten og klimaet her på kloden.
     Så jeg vil da gerne have et svar fra ministeren, for selv om det er EU's politik og man har deponeret den her politik i EU, går jeg da ud fra, at miljøministeren har en holdning til og lytter til, hvad der sker i forskningsverdenen.

Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Ja, det gør miljøministeren. Og jeg ville sådan set bare præcisere, at det ikke er sådan noget, jeg eller den danske regering har grebet ud af den blå luft. Det er noget, jeg og EU og i øvrigt ganske mange i det internationale samfund er enige om ligesom at sætte som en fornuftig målsætning.
     Hr. Morten Messerschmidt har jo ret i, at det her er nogle enormt vanskelige diskussioner. Og det er det jo også, fordi der selvfølgelig er vanvittig mange teorier, der flyver gennem luften. Men det ændrer nu ikke ved, at der er større og større opbakning til at sige: Ja, der er et problem, og ja, klimaforandringerne er ikke bare nogle, der kommer i en meget, meget fjern science fiction-fremtid, de er her allerede, de mærkes allerede fuldstændig konkret i en række lande.
     Der tror jeg, at hr. Morten Messerschmidt skal være opmærksom på, at det ikke kun handler om temperaturstigninger. Det, der i virkeligheden bekymrer allermest, er, at atmosfærens indhold af CO2 stiger og stiger
- og at det stiger hurtigere, end vi har set på noget andet tidspunkt i den historie, man overhovedet kender. Man kan gå
650.000 år tilbage i tid og begynde at sammenligne indholdet af CO2 i atmosfæren, og så kan man altså se, at der er sket noget rigtig, rigtig voldsomt i løbet af de seneste 100-150 år, og det tager voldsom fart i de her år. Og det er i virkeligheden det, der sammen med temperaturstigningerne, fordi de to ting hænger sammen, gør, at stadig flere forskere er ganske alvorligt bekymrede.

Morten Messerschmidt (DF):
Det er simpelt hen ikke rigtigt, at der aldrig har været mere CO2 i atmosfæren, end der er i dag. Det har der for det første været både på mellemlang sigt og på meget lang sigt.

     For det andet ændrer det jo ikke ved, at CO2 er en ganske, ganske lille drivhusgas sammenlignet med f.eks. vanddamp. Som jeg er orienteret, andrager vanddamp mere end
90 pct. af den samlede mængde drivhusgas i atmosfæren. Man kunne også sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en andel af den samlede CO2-udledning der overhovedet er menneskeskabt. Det er jo ganske små bagateller. Hvis man husker tilbage på historieundervisningen i folkeskolen, vil man jo kunne huske, at der altid har været enormt store temperaturudsving, f.eks. var Themsen i 1600-tallet frosset til, og man kunne være handelsdrivende på vandet i London. For omkring 100.000 år siden var temperaturen 5 grader højere i gennemsnit, end den er i dag. Så temperaturerne har altid svinget. Det kræver virkelig en skråsikkerhed grænsende til det overtroiske, at man i EU så entydigt tør gå ud og sige, at vi skal satse så mange milliarder euro på noget, som vi faktisk ikke ved om er rigtigt.

Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Det er jo en dybt kompliceret debat at tage i løbet af 1 minut og 2 minutter frem og tilbage, det giver dybest set ikke nogen mening, og det tror jeg hr. Morten Messerschmidt vil være enig med mig i.
     Man kan prøve at koge det ned til tre ting:
     Min første pointe er, at det eneste, vi for alvor kan gøre noget ved, er det menneskeskabte bidrag. Det må hr. Morten Messerschmidt vel give mig ret. Det er derfor, at det er det menneskeskabte bidrag, der kan interesse os som politikere nationalt, på europæisk plan og internationalt.
     Det er derfor, at man kan vælge at sige - og det er så min anden pointe: Skal vi ikke tage chancen, skal vi ikke bare vente og se? Og går det rygende galt for kloden, nå ja, så er det nogle andre, der lever der til den tid. Eller man kan gøre det, som jeg og heldigvis en stadig voksende del af verdens nationer er enige om, og sige: Nej, der udhuler vi fremtidsmulighederne for fremtidige generationer, og det kan vi ikke være bekendt. Vi har viden nok nu til, at vi kan handle.
     Min sidste pointe er: Hvorfor er det egentlig så slemt? Hvis vi får mere vedvarende energi, hvis vi bruger den energi, vi har, mere effektivt, hvad er det store problem egentlig så i det? Det har da en lang, lang række andre fordele, som vi alle sammen kan være glade for; f.eks. større forsyningssikkerhed, mindre afhængighed af olie fra Mellemøsten og også mindre luftforurening for os, der er her
i dag. Det må da være nogle fordele, som også hr. Morten Messerschmidt synes vi skal interessere os for at høste.