Om en snævere union mellem det europæiske folk

Lone Dybkjær (RV)
Hvilken betydning vurderer ministeren, at den foreslåede forfatningstraktat, der i modsætning til det nuværende traktatgrundlag ikke indeholder sætningen: »Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk…«, ville få for EF-Domstolens kendelser?

Justitsministeren (Lene Espersen)
Sætningen om en stadig snævrere union eller sammenslutning mellem de europæiske folk går tilbage til Rom-traktaten fra 1957 og findes i dag i præamblerne til såvel EF-traktaten som EU-traktaten samt i artikel 1, stk. 2, i EU-traktaten. Der er også en henvisning til sætningen i præamblen til EU’s charter om grundlæggende rettigheder fra 2000.
Sætningen optræder ikke i præamblen til forfatningstraktaten eller i en af forfatningstraktatens materielle bestemmelser. En lignende sætning (”De europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier”) optræder derimod i præamblen til forfatningstraktatens del II, som er en lettere revideret version af EU’s charter om grundlæggende rettigheder fra 2000.
Udenrigsministeriet har oplyst, at sætningen udgik af forfatningstraktaten efter nogen debat i EU-konventet, hvor det bærende synspunkt var, at en stadigt snævrere sammenslutning ikke længere udgør et mål i sig selv. Fra dansk side har man støttet denne ændring, der viser, at EU-samarbejdet har nået en form, som vil kunne holde i mange år.
Justitsministeriet er ikke bekendt med, at EF-Domstolen i sin retspraksis har tillagt sætningen om en stadig snævrere union eller sammenslutning mellem de europæiske folk afgørende betydning. EF-Domstolen ses kun i en enkelt dom at have henvist til sætningen. Det drejer sig om sag C-105/03, dom af 16. juni 2005, jf. præmis 36 og 41. Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt principperne om loyalt samarbejde og overensstemmende fortolkning også gælder inden for politisamarbejde og det retlige samarbejde i kriminalsager. I forbindelse med, at Domstolen besvarede dette spørgsmål bekræftende, henviste Domstolen bl.a. til artikel 1, stk. 2, i EU-traktaten.
Det må antages, at forfatningstraktatens givere ikke har haft til hensigt at ændre på de fortolkningsprincipper, som Domstolen hidtil har benyttet sig af.
Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at det af præamblen til forfatningstraktaten fremgår, at traktatens givere »er fast besluttede på at fortsætte det arbejde, der er udført inden for rammerne af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og traktaten om Den Europæiske Union og samtidig sikre fællesskabsrettens kontinuitet«. Af artikel IV-438, stk. 4, i forfatningstraktaten fremgår endvidere: »Den retspraksis, der er fastlagt af Domstolen for De Europæiske Fællesskaber og af Retten i Første Instans vedrørende fortolkning og anvendelse af de traktater og akter, der ophæves ved artikel IV-437, samt af de retsakter og konventioner, der er vedtaget med henblik på deres anvendelse vil fortsat udgøre en kilde til fortolkning mutatis mutandis af EU-retten og navnlig af de tilsvarende bestemmelser i forfatningen.«
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det forhold, at den af spørgeren citerede sætning ikke genfindes i den foreliggende forfatningstraktats præambel eller materielle bestemmelser, næppe vil få betydning for EF-Domstolens afgørelser efter en eventuel ikrafttræden af traktaten.