Om følger af klimaændringer på naturområder

Steen Gade (SF)

Vil ministeren hurtigt fremlægge en samlet plan for, hvordan eksisterende og kommende naturområder kan gøres sammenhængende og dermed mere robuste over for bl.a. følgerne af klimaændringerne?

Begrundelse:

Der er mange gode grunde til at etablere sammenhæng mellem naturområderne i Danmark og med natur i nabolandene, både på land og i og på havet. Sammenhængende naturområder vil selvfølgelig i højere grad kunne muliggøre flere naturoplevelser. Men der er også den biologiske begrundelse, at planter og dyr kan vandre eller spredes fra et område til et andet, således at bl.a. indavl undgås, hvis der etableres mere sammenhængende natur og mere sammenhæng med den natur, der er. Dette er ikke mindst vigtigt, hvis arterne skal kunne have mulighed for at vandre i takt med klimaforandringerne. På Folketingets høring om biodiversiteten og mulighederne for at nå FN's og EU's 2010 mål fremgik det af indlæggene, at mens negative effekter fra sygdomme og invasive arter sandsynligvis vil øges, vil der ikke ske betydelig tab af arter og naturtyper, hvis disse kan få lov til at migrere over større afstande. Den afgørende faktor er, om der er plads til naturen - hvis der ikke er plads til denne vandring, kan klimaforandringerne få store konsekvenser. I dag er den danske natur fragmenteret af intensive landbrug, veje, bebyggelser m.m., og det er ikke tilstrækkeligt at beskytte de danske EU-naturområder og etablere et antal nationalparker. Der er behov for at beskytte og udvide naturen uden for de områder, regeringen i dag prioriterer. Danmarks Miljøundersøgelser har i en rapport fornyeligt konkluderet: »Den forventede effekt af klimaændringer på 104 udvalgte plantearter i Danmark er undersøgt. Der forventes en større eller mindre negativ påvirkning af 2/3 af arterne. Hver tiende art vil derimod nyde godt af klimaændringerne. Klimaeffekterne varierer mellem forskellige naturtyper og der vil også være geografiske forskelle, således at den sydøstlige del af landet påvirkes langt mere negativt end det vestlige Danmark. Resultaterne tyder på, at klimaændringerne over det 21. århundrede under begge scenarier forventes at have en overvejende negativ effekt på de undersøgte arter og sandsynligvis på den botaniske biodiversitet i Danmark som helhed.«

Miljøministeren (Connie Hedegaard)

Den overordnede ramme for hvordan regeringen vil fremme, at naturområder gøres sammenhængende er lagt i regeringens naturpolitiske redegørelse. Internationalt støtter regeringen, at der etableres et sammenhængende grønt netværk i 2010 på land og i 2012 på havet.

I redegørelsen understreges det bl.a. at mangfoldigheden skal sikres ved at naturområderne hænger bedre sammen og skaber grønne netværk, som giver dyr og planter mulighed for at sprede sig. Regeringen vil prioritere projekter, der skaber større naturområder og naturområder af bedre kvalitet for at fremme levedygtige bestande på langt sigt.

Natura 2000- områderne udgør som udgangspunkt kerneområder i det grønne netværk samtidig med, at der er enighed i EU om, at den fysiske planlægning, hvor vi prioriterer arealanvendelsen, er et vigtigt redskab til at opbygge og fastholde sammenhængende naturområder. Indfrielsen af Natura 2000 målene og implementeringen af vandrammedirektivet er imidlertid ikke nok til at løfte 2010-målsætningen. I EU er man også enige om, at naturen skal gøres mere sammenhængende og robust overfor bl.a. effekterne af klimaeffekterne. Derfor vil den nationale klimatilpasningsstrategi, som regeringen har under udarbejdelse, også inddrage hensyn til biodiversiteten. Endelig lægges der fra EU's side op til at anvende landdistriktsprogrammets midler, som direkte eller indirekte kan støtte natur og biodiversitet. 

Det er min opfattelse, at vi har grundlaget for et naturnetværk i amternes Regionplan 2005, som nu har retsvirkning som landsplandirektiv. Opgaven består i at få rustet de nye kommuner til at sikre og udbygge naturnetværket gennem kommuneplanlægning, naturpleje og naturforvaltning. Miljøministeriet har bedt kommunerne om at løse denne opgave i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2009” og vil desuden løbende fremme udbygningen af det eksisterende naturnetværk ved bl.a. at tilbyde kommunerne en række metoder og igangsætte eksempelprojekter om at implementere naturnetværk i kommuneplanerne.

Jeg vil desuden inden sommerferien præsentere et kort over ”Det planlagte grønne Danmark” med naturnetværket fra regionplanerne. I første omgang vil kortet have den kvalitet, som er blevet leveret fra amterne. Dvs. netværket ikke er ensartet fastlagt fra amt til amt, idet de enkelte amtsråd har haft forskellige udgangspunkter og prioriteringer. Med henblik på at få en mere ensartet udpegning vil der desuden frem mod Kommuneplan 2009 blive søgt skabt en standardisering og kvalificering af kommunernes grønne netværk.

Generelt vil staten løfte de store internationale og nationale naturopgaver, mens kommunerne har ansvaret for udviklingen i det åbne land. Kommunerne har således et stort ansvar for at udvikle Danmarks fremtidige grønne netværk gennem kommuneplanlægningen – også udenfor Natura 2000 netværket.