Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EPA-aftaler

Besvaret § 20-spørgsmål

Mogens Jensen (S)

Vil ministeren bekræfte, at det, som det fremgår af konklusionen på rapporten »The Costs to the ACP of Exporting to the EU under the GSP« fra ODI, Overseas Development Institute, fra marts 2007, vil være muligt – og ikke i strid med WTO-reglerne – at tilbyde AVS-landene markedsadgang på vilkår svarende til EU’s GSP+ - ordning med visse forbedringer?

Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål S 4527 af 10. maj 2007 om bestemmelsen i Cotonou-aftalens artikel 37 (6).

Rapporten »The Costs to the ACP of Exporting to the EU under the GSP« fra ODI, Over­seas Development Institute fra marts 2007 er en teoretisk bedømmelse af spørgsmålene om de umiddelbare omkostninger  i form af højere told, som AVS-landene ville have, hvis deres eksport var baseret på GSP betingelser fremfor på Cotonou-handelsregimet. Hvilke langtids virkninger, der kunne være og hvilken effekt der ville være, hvis GSP blev ændret, så det svarede til handelsregimet under Cotonou-aftalen. Baggrunden herfor er ønsket om en bedømmelse af mulighederne for at opfylde told og kvote niveauet for bestemmelsen i art. 37 (6) om nye handelsrammer for de AVS-lande, der ikke er mindstudviklede og som ikke er i stand til at deltage i en økonomisk partnerskabsaftale.

I konklusionen i rapporten anføres det, at omfanget af toldfritagelser i GSP+ i et større omfang nærmer sig toldfritagelserne i