Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EPA-aftaler

Besvaret § 20-spørgsmål

Mogens Jensen (S)

Vil ministeren bekræfte, at alle AVS-lande (som det fremgår af rapporten »The Costs to the ACP of Exporting to the EU under the GSP« fra ODI, Overseas Development Institute, fra marts 2007) i dag har betydeligt bedre markedsadgang til EU end GSP-niveauet?

Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)

De ikke-mindst udviklede AVS-lande ville under GSP opleve en stigning i tolden på nogle af deres eksportvarer i forhold til det nuværende handelsregime. De mindst udviklede AVS-lande (LDC’erne) ville i tilfælde af bortfald af det nuværende handelsregime umiddelbart være begunstiget af told- og kvotefri adgang til EU’s marked på basis af  ”Alt-undtagen-Våben” (EBA) handelsregimet, hvorfor spørgsmålet ikke ville blive aktuelt for dem. Det nuværende handelsregime er baseret på en undtagelse – en waiver – i WTO med udløb med udgangen af 2007. Overholdes denne tidsfrist ikke, vil det kræve enten en eventuel kort forlængelse af waiverens gyldighed eller en ny undtagelse i WTO for at AVS-landene vil kunne opretholde de nugældende vilkår for markedsadgang i EU. Hvilke krav om særlige handelsindrømmelser, som andre lande i givet fald vil stille i WTO for at gå med til en ny undtagelse, er det for tidligt at udtale sig om. Den waiver, som det nuværende handelssystem er baseret på måtte betales i WTO med en EU-toldreduktion på tun for en kvote, der især er delt mellem Thailand, Filippinerne og Indonesien. Det giver et tab for AVS-landene. EU måtte i øvrigt også love, at man ikke ville søge om en forlængelse af waiveren.