Om waiveren i forhold til avs-landene

Rune Lund (EL)
Vil ministeren - i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 3694 - redegøre for, hvad der afholder EU fra at forsøge at forlænge waiveren i forhold til AVS-landene og EPA-aftalerne, på samme måde som USA gør i forhold til AGOA (Africa Growth and Opportunity Act), og vil ministeren samtidig redegøre for, hvilke synspunkter den danske regering har, og hvilke synspunkter den danske regering har fremført i EU i den anledning?

Ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Som det fremgår af besvarelsen af  spørgsmål S 3694 er USA’s ikke-gensidige toldpræferenceordning under ”Africa Growth and Opportunity Act”, der alene retter sig mod afrikanske lande, i uoverensstemmelse med WTO’s generelle ikke-diskriminations-princip, som bl.a. forbyder forskelsbehandling mellem landene inden for grupperne af hhv. de mindst udviklede og de ikke mindst udviklede udviklingslande. USA søger på denne baggrund en undtagelse (waiver) i WTO for ordningen.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål S 3695 har anmodningen medført krav fra andre lande i WTO, der ikke er omfattet af ordningen, enten om en lignende behandling eller om kompensation.
Forhandlingerne om de gensidige økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er) følger af Cotonou-aftalen mellem udviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og EU, hvor parterne enedes om at indgå nye WTO-forenelige handelsordninger, som skulle  indebære gradvis fjernelse af handelshindringer mellem parterne og en forbedring af samarbejdet på alle områder, der er relevante for handelen. Parterne var enige om, at de nye handelsordninger skulle indføres gradvis og erkendte derfor, at der var behov for en forberedelsesperiode. For at lette overgangen til de nye handelsordninger skulle de ikke gensidige handelspræferencer, der var gældende på basis af Lomé IV-konventionen opretholdes i forberedelsesperioden. Parterne anmodede om og opnåede en waiver i WTO for denne ordning indtil udgangen af 2007. Waiveren måtte betales i WTO med en EU-toldreduktion på tun for en kvote, der især er delt mellem Thailand, Filippinerne og Indonesien. Det indebar et tab af eksportmuligheder for AVS-landene. Det måtte også tilkendegives, at man ikke ville søge om en forlængelse af waiveren.  
Der er indtil nu ikke under forhandlingerne fremkommet klare formelle tilkendegivelser fra AVS-lande om, at de ikke på nogen måde ønsker at deltage i udfaldet af EPA-forhandlingerne, således at alternative ordninger skal søges for disse parter. Herunder mulighederne for forlængelse af det eksisterende handelsregime for de parter, der eventuelt måtte ønske en sådan ordning med de omkostninger en undtagelse i WTO måtte koste for parterne - såfremt den kan opnås. Der har bl.a. derfor ikke i EU’s Ministerråd været konkrete drøftelser om alternative muligheder til forhandlinger på basis af de bestemmelser,  der er i Cotonou-aftalen.
I besvarelsen af spørgsmål S 3553 er der omtalt alternative løsninger for henholdsvis de mindst udviklede og de ikke-mindst udviklede AVS-lande, såfremt der ikke kan opnås enighed om nye handelsregimer inden udløbet af den gældende undtagelse (waiver) i WTO for det aktuelle handelsregime mellem AVS-landene og EU med udgangen af 2007. Det er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt muligt at afgøre hvordan WTO-medholdeligheden bedst kan sikres i eventuelle alternative løsninger.
De mindst udviklede AVS-lande vil i givet fald umiddelbart kunne eksportere til EU på basis af ”Alt undtagen Våben” toldpræferenceordningen, medens de AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, umiddelbart vil overgå til at skulle basere sig på GSP toldpræferencerne, med mindre der etableres andre undtagelsesordninger, der er i overensstemmelse med WTO-aftalerne.
Efter regeringens opfattelse må det som udgangspunkt være op til AVS-landene selv at træffe beslutning om hvilken løsning, de i givet fald måtte ønske. Der blev i Cotonou-aftalen indsat en bestemmelse om de AVS-lande, som ikke er mindst udviklede, og som skønner ikke at kunne deltage i partnerskabsaftalerne. Der skal for disse lande undersøges mulige alternativer, som er forenelige med WTO-reglerne, og som kan sikre, at der ikke sker forringelser for dem i forhold til den markedsadgang, som de havde, da forhandlingerne blev påbegyndt. Indtil nu er der ikke nogen AVS-lande, der har ønsket at gøre brug af denne mulighed.