Om receptpligtig medicin

Morten Messerschmidt (DF)

Kan ministeren redegøre for, om Danmark ville stille sig positivt over for et eventuelt forslag fra Kommissionen om legalisering af direkte information fra medicinalvirksomheder til befolkningen vedrørende receptpligtig medicin?

Begrundelse:

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen (Lif) lider 700.000 danskere af for højt blodtryk uden at vide det. 250.000 har et kolesteroltal, der kræver behandling, og 300.000 lider af sukkersyge uden at vide det. Lifs direktør udtalte for nylig: »Hvis disse sygdomme blev opdaget rettidigt og derefter behandlet, ville det ikke alene betyde, at en lang række menneskeliv blev reddet - det ville også betyde, at danskerne generelt ville opleve en øget livskvalitet som følge af stærkere helbred og mere velfærd.« Gældende EU-regler (direktiv nr. 2001/83/EF, artikel 88) forbyder medicinalvirksomheder at informere befolkningen omkring receptpligtig medicin på trods af den store opmærksomhedsskabende effekt sådanne informationskampagner ville have omkring sygdomme som højt blodtryk, højt kolesteroltal og sukkersyge. Kan ministeren på den baggrund redegøre for, om Danmark ville stille sig positivt over for et eventuelt forslag fra Kommissionen om legalisering af direkte information fra medicinalvirksomheder til befolkningen vedrørende receptpligtig medicin?

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Som oplyst i min foreløbige besvarelse af spørgsmålet af 14. marts 2007 har jeg anmodet Lægemiddelstyrelsen om en udtalelse til brug for besvarelsen.

På baggrund heraf kan jeg oplyse følgende.

I begrundelsen for spørgsmålet oplyses bl.a., at gældende EU-regler forbyder medicinalvirksomheder at informere befolkningen om receptpligtig medicin på trods af, at informationskampagner ville have en opmærksomhedsskabende effekt på almindelige sygdomme som højt blodtryk, højt kolesteroltal og sukkersyge.

Hertil kan jeg oplyse, at den gældende EU-lovgivning ikke er til hindring for, at lægemiddelvirksomheder generelt informerer befolkningen om sygdomme og forskellige behandlingsformer. Efter direktivet om lægemidler til mennesker (direktiv 2001/83) falder sådan informationsvirksomhed uden for reklamereglerne i lægemiddellovgivningen, forudsat at der ikke direkte eller indirekte omtales konkrete lægemidler.

Ved reklame for et lægemiddel, der i dette direktiv defineres som ”enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler”, er det rigtigt, at EU-lovgivningen ikke tillader reklame målrettet offentligheden, når der er tale om receptpligtig medicin. Reklame for receptpligtige lægemidler må kun ske over for visse sundhedspersoner, herunder først og fremmest læger.

De fællesskabsretlige krav til lægemiddelreklame, der senest blev revideret i 2004, er gennemført i dansk ret i lægemiddelloven og bekendtgørelser hertil.

For så vidt angår information om lægemidler kan jeg oplyse, at der ved revisionen af direktivet om lægemidler til mennesker i 2004 blev tilføjet følgende bestemmelse (artikel 88 a): ”Kommissionen forelægger inden udløbet af tre år ....(dvs. i foråret 2007) efter samråd med patient- og forbrugerorganisationer, læge- og apotekersammenslutninger, medlemsstaterne og andre berørte parter, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den aktuelle praksis på informationsområdet, herunder bl.a. via internettet, og om de dermed forbundne risici og fordele for patienterne. Efter en analyse af ovennævnte data udarbejder Kommissionen i givet fald forslag til en informationsstrategi, der sikrer god, objektiv, pålidelig og reklamefri information om lægemidler og andre behandlinger, og behandler spørgsmålet om det ansvar, der påhviler informationskilden.”

Ovennævnte statusrapport er endnu ikke offentliggjort af Kommissionen.

Jeg kan imidlertid oplyse, at en arbejdsgruppe nedsat under Pharmaceutical Forum i Kommissionen siden januar 2006 har arbejdet med anbefalinger til fremtidens information om lægemidler til patienter. Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra alle medlemslande samt en række interesseorganisationer, herunder patientorganisationer, har i perioden 12. marts til 4. maj i år to oplæg i offentlig høring på Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu/health.

Det ene oplæg omfatter forslag til en informationspakke til patienter med sukkersyge. Der er tale om udførlig information om de forskellige former for sukkersyge, symptomer, diagnose, behandlingsmuligheder og patientvejledning. Der omtales kun aktive lægemiddelstoffer, ikke konkrete lægemidler.

Forslaget omtales som en pilotmodel for direkte patientinformation udarbejdet i et partnerskab imellem repræsentanter for medlemslande, patienter, læger, farmaceuter, sygesikring og lægemiddelindustri.

Det andet oplæg omfatter forslag til hovedprincipper for patientinformation om sygdom og behandlingsmuligheder. Som kvalitetskrav nævnes bl.a. at informationen skal være opdateret, pålidelig, forståelig, gennemskuelig, relevant og i overensstemmelse med EU-lovgivning.

Begge oplæg er foreløbige arbejdspapirer. Formålet med høringen er at tilvejebringe input til arbejdsgruppen, der herefter forventes at forelægge reviderede oplæg for medlemslandene på et møde i Pharmaceutical Forum i slutningen af juni i år.

Angående dansk stillingtagen til de to forslag finder jeg umiddelbart, at vi vil kunne tilslutte os hovedprincipperne heri. Jeg vil dog afvente høringsrunden samt mere konkrete oplæg fra ovennævnte arbejdsgruppe inden endelig dansk stillingtagen.