Om Roman Herzog og fire tiltag, som vil forbedre EU-samarbejdet

Morten Messerschmidt (DF)
Hvad er udenrigsministerens holdning til den skepsis, som den tidligere tyske præsident Roman Herzog fremkommer med i ugemagasinet NOTAT den 26. ja­nuar 2007, hvor han bl.a. foreslår fire tiltag, som vil forbedre EU-samarbejdet?

Skriftlig begrundelse
Roman Herzog, som inden han blev tysk forbundspræsident, var formand i 7 år for Forfatnings-domstolen i Karlsruhe, er kendt for sine klare synspunkter i EU-debatten, og spørgeren finder det interessant at vide, om regeringen deler Herzogs bekymringer for demokratiet i EU, og ønsker derfor at høre om udenrigsministeren er enig i Herzogs forslag:

1. at der bør oprettes et kompetencekatalog, som sætter præcise rammer for EU's magt,
2. at det normale princip indføres, at lovforslag bortfalder, hvis de ikke er vedtaget inden for valgperioden,
3. at der sker en ”tilbagehentningsret”, hvor medlemsstaterne ved en flertalsafgørelse kan beslutte at lægge en EU-kompetence tilbage til nationalt niveau, og
4. at en ny ”kompetencedomstol” skal oprettes, som uafhængigt af EF-domstolen og andre EU-organer skal afgøre spørgsmål om kompetencefordeling mellem medlemsstaterne og EU-niveauet

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Den tidligere forbundspræsident Roman Herzog rejser i sin artikel en række problemstillinger, som den foreslåede forfatningstraktat faktisk tilvejebringer løsninger på. Formålet med forfatningstraktaten er netop at gøre samarbejdet mere demokratisk, effektivt og åbent. Med forfatningstraktaten tydeliggøres og præciseres arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene. Forfatningstraktaten fastslår endvidere, at lovgivning i EU skal foregå i fuld åbenhed både i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet. Den demokratiske proces i EU fremmes yderligere ved, at Europa-Parlamentet får større medindflydelse og ved den rolle, som de nationale parlamenter tildeles særligt i kontrollen med nærhedsprincippet. Forfatningstraktaten slår også fast, at EU er et samarbejde mellem selvstændige nationalstater, at EU’s beføjelser er tildelt af medlemsstaterne, og at beføjelser, der ikke er tildelt EU i forfatningstraktaten, forbliver hos medlemslandene. Samtidig gøres det klart, at ethvert medlemsland frit kan melde sig ud af samarbejdet.

Med hensyn til de konkrete forslag, der nævnes i spørgsmålet, indeholder forfatningstraktaten netop mere præcise bestemmelser om forholdet mellem EU og medlemsstaterne og en nærmere beskrivelse af EU’s kompetencer på forskellige politikområder. Bundeskansler Angela Merkel har som tidligere forbundspræsident Roman Herzog udtrykt tanker omkring bortfald af lovforslag, der ikke er vedtaget inden for en valgperiode. Der foreligger dog ikke noget konkret tysk forslag om udformningen af et sådan princip. Regeringen støtter generelt forslag, der kan effektivisere beslutningsprocessen og sikre en tidssvarende lovgivning. Det må imidlertid indgå i overvejelserne, at man ikke blokerer for muligheden for, at EU kan vedtage væsentlige lovgivningsinitiativer, der også fra dansk side ses at have stor nytteværdi for borgere og virksomheder, men hvor det kan tage tid at finde det rette kompromis. Med hensyn til en ”tilbagehentningsret” ved flertalsafgørelse, som omtales i spørgsmålet, støtter vi fra dansk side den præcisering af arbejdsdelingen mellem EU og medlemsstaterne, der blev opnået enighed om i forfatningstraktaten, og vi må holde fast i, at traktatændringer fortsat kun kan gennemføres ved enstemmighed. Endelig synes det ikke nødvendigt med en ”kompetencedomstol”, der skal afgøre spørgsmål om kompetence. Sådanne spørgsmål skal der hellere tages politisk stilling til i lovgivningsprocessen i Ministerrådet og i Europa-Parlamentet samt mere overordnet i traktatforhandlinger.