Om Luganokonventionen og Romkonventionen

Morten Messerschmidt (DF)

Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 22 af 11. oktober 2006 forklare, hvordan Luganokonventionen forholder sig til Romkonventionen, samt hvad der vil ske med disse forhold, når konventionen erstattes af en forordning?

Begrundelse:

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 22.

Justitsministeren (Lene Espersen)

Rom-konventionen af 1980 indeholder regler om, hvilket lands lov der skal finde anvendelse på kontraktlige forpligtelser (lovvalgsregler). Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. S 22, har Kommissionen fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser (”Rom I”). Forslaget har til formål at erstatte Rom-konventionen af 1980 med en forordning og lægger samtidig op til en revision af nogle af Rom-konventionens bestemmelser.

Den såkaldte Lugano-konvention blev indgået i 1988 mellem de daværende 12 EU-stater og 6 EFTA-stater. Lugano-konventionen vedrører jurisdiktionskompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af domme mv. afsagt i en EFTA-stat og omvendt. Lugano-konventionen svarer i det væsentlige til EF-domskonventionen, der indtil Bruxelles I-forordningen trådte i kraft, regulerede de samme forhold mellem EU-medlemslandene.

Rom-konventionen af 1980 og Lugano-konventionen regulerer således hver sit retsområde. En eventuel vedtagelse af forordningsforslaget om lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser (”Rom I”) kan derfor ikke antages at ville få betydning for Lugano-konventionen.