Hjælpemenu

Hovedmenu

Om eksport af affald

Besvaret § 20-spørgsmål

Miljøministeren (Connie Hedegaard)

Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 638, 2004/2005, 2. samling oplyse, hvilke initiativer ministeren har taget for at få bedre regler for eksport af affald, og hvad resultatet er blevet af disse initiativer?

Per Clausen (EL)

Som jeg nævnte under min besvarelse af spørgsmål S 2575, så har Danmark i forbindelse med forhandlingerne af revisionen af EU’s transportforordning lagt vægt på, at kravene til specielt eksport af grønlistet affald blev strammet op.

Resultatet af denne indsats er blevet udmøntet i yderligere krav til dokumentation i forbindelse med selve transporten og en præcisering af kravene til behandlingsanlægget.

Jeg forventer at de nye regler, som træder i kraft d. 12. juli 2007, vil være med til at gøre det mere klart for affaldsproducenter såvel som for transportører af affald, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der er behov for ved selve eksporten såvel som i forhold til behandlingsanlæggene.