Om hvornår Færøerne forventes at opnå medlemsskab af EFTA

Høgni Hoydal (TF)
Hvornår kan det forventes, at Færøerne opnår medlemskab af EFTA, og under hvilken form vil et eventuelt medlemskab kunne etableres?

Høgni Hoydal (TF)
Det her spørgsmål drejer sig også om udenrigspolitik, men er mere konkret, det drejer sig om en konkret sag. Der står et enigt færøsk parlament bag ønsket om, at Færøerne opnår medlemskab af EFTA, og der bruges store ressourcer på området, og jeg mener, at den danske regering har sagt, at den støtter dette ønske.
Derfor er det meget vigtigt, at vi får afklaret, hvor den her sag ligger, om der er mulige faldgruber, ting, som vi ikke har fået på bordet, og at vi får gjort klart, hvad det egentlig er, vi taler om, når vi snakker om færøsk medlemskab af EFTA.
Derfor vil jeg gerne spørge udenrigsministeren, om han har et bud på, hvornår det kan forventes, at Færøerne opnår medlemskab af EFTA, og i hvilken form dette medlemskab skal opnås. Er det som Færøerne, eller er det som kongeriget Danmark, man søger om medlemskab? Det vil være fint at få svar på det.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Ja, altså, spørgsmålet om, hvornår det kan forventes, at Færøerne opnår medlemskab af EFTA, burde jo stilles til lagmanden, for det er lagmanden, der forhandler for Færøerne, så det er det forkerte sted at stille spørgsmålet. Jeg tror, hr. Hoydal burde bruge Lagtinget til at stille de spørgsmål, for det sker jo efter aftale mellem hr. Joannes Eidisgaard og mig, sådan at det er hr. Joannes Eidisgaard, der forhandler.
Om formen kan jeg sige, at jeg må jeg henvise til bestemmelserne i loven om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, § 1, såfremt der er tale om en stat til stat-aftale, eller der er tale om et medlemskab af EFTA for Danmark, for så vidt angår Færøerne. Såfremt der er tale om en regeringsaftale, vil den kunne indgås af Færøernes Landsstyre i eget navn med reference til loven. Valget mellem disse to former vil være et forhandlingsspørgsmål mellem landsstyret og EFTA-staternes regeringer.
Så igen vil det nok være mere relevant at spørge lagmanden og drøfte det i landsstyret. Om tidsperspektivet kan jeg sige, at landsstyret har taget spørgsmålet op med EFTA-landenes regeringer - det kunne han også have fået at vide ved at spørge hjemme - og det vil være disse regeringers holdning, der afgør, om og i givet fald hvornår der indledes realitetsforhandlinger om færøsk medlemskab, hvad han også kunne have fået at vide derhjemme.
Hvorvidt og i givet fald hvornår sådanne forhandlinger kan forventes at resultere i færøsk medlemskab kan bedst vurderes af landsstyret, og derfor vil jeg egentlig foreslå, at han spørger landsstyret.

Høgni Hoydal (TF)
Jeg vil gerne understrege, at vi er vidne til den evige ansvarsløshed eller det evige hjørnespark, kan man sige, når vi behandler færøske sager, uanset om det er her eller på Færøerne. Selvfølgelig har undertegnede spurgt om det her mange gange, hvor Færøerne arbejder aktivt for sagen. Men på Færøerne siger man jo, at udenrigspolitik er et dansk anliggende, som vi lige har hørt statsministeren gentage flere gange i et andet svar. Og den danske udenrigsminister er stadig væk formelt set den, der fører udenrigspolitikken for Færøerne.
Derfor vil jeg gerne præcisere spørgsmålet og spørge, om den her ansøgning, man har talt om, som altså formelt er i udenrigsministerens navn, også omhandler et medlemskab af EØS-aftalen, som EFTA jo har indgået med EU. Det er jo egentlig det, som er det mest givtige ved en sådan aftale, altså, omhandler det, man forhandler om, også en EØS-aftale qua den, som Island og Norge har?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Jeg vil godt sige til hr. Hoydal, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe Færøerne, så Færøerne får den ordning, Færøerne gerne vil have. Så til det med pludselig nu at sidde og sige, at det er et dansk anliggende, vil jeg sige: Ja, det er det også. Men vi har altså været enige om, at det er Færøerne, som har ønsket det, og at vi støtter Færøerne.
Det vil sige, vi hjælper Færøerne, ambassaderne hjælper selvfølgelig Færøerne, jeg har skrevet på Færøernes foranledning og ønske til de forskellige EFTA-lande for at fremme Færøernes sag. Så her er vi altså i den situation, at Færøerne er i førersædet, men at vi selvfølgelig hjælper, således at vejen kan blive ryddet for Færøerne. Derfor er det også op til Færøerne og EFTA at finde ordningen, som de kan blive enige om i fællesskab.
EØS-aftalen og EFTA er jo nok noget, man må vælge imellem, men det er igen noget, som hr. Hoydal burde drøfte med lagmanden, fordi det dilemma, Færøerne kan komme i, er et, Færøerne selv skal løse. Jeg kan hjælpe, når man har truffet beslutningen, som hr. Hoydal udmærket ved, for jeg sagde det også til hr. Hoydal på Færøerne. Jeg kan hjælpe med den beslutning, Færøerne selv træffer, men Færøerne må selv træffe beslutningen.

Høgni Hoydal (TF)
Der er jo ingen tvivl om, hvilken beslutning Færøerne selv har truffet. Vi ønsker selvfølgelig fuldt medlemskab af EFTA i eget navn selvfølgelig, og at vi via EFTA også kommer ind i den såkaldte EØS-aftale, som ville give os et, kan man sige, organiseret forhold til EU uden at blive medlem af EU. Derfor er der da ikke noget odiøst i, at jeg spørger udenrigsministeren, som jo sidder og definerer det her sammen med sine embedsmænd til daglig, nemlig hvad man kan og ikke kan. Vi kan forhandle her, men når det gælder Irakkrigen, har vi ikke noget at sige. Om det, vi taler om her i det pågående arbejde, også omfatter en mulighed for at vi kommer ind som et selvstændigt medlem af EFTA og derigennem også får del i EØS-aftalen, er et meget enkelt spørgsmål, som jeg håber at udenrigsministeren vil forsøge at svare klart på.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Nej, det vil jeg ikke svare klart på. Der findes ikke noget klart svar, det ved hr. Hoydal jo udmærket. Hr. Hoydal bruger Folketinget til at stille nogle spørgsmål, som han har stillet i landsstyret. Har han ikke fået det svar, han ønsker, i landsstyret, så prøver han at få det nede i Folketinget. Og den er altså for gennemskuelig. Det kender jeg for meget til færøsk politik til ikke at gennemskue. Det må han ordne med landsstyret, for jeg er udmærket klar over, hvad hr. Hoydal er ude på. Han er ude på at få noget at vide af mig om EØS-aftalen, som han formentlig ikke har kunnet få at vide af lagmanden. Og den er altså for lys.
Det, der er problemet, og som jo også er blevet drøftet, mens jeg var deroppe, vil jeg sige til hr. Hoydal - det ved han også udmærket - er, at EFTA jo også stiller nogle betingelser. Det er jo ikke sådan, at det er et tagselvbord, hvor Færøerne kan komme og sige til EFTA: Sådan vil vi have det. Det er jo derfor, forhandlingerne ikke er afsluttet, og et af de dilemmaer, der ligger dér, er EØS-aftalen, så det er alt for simpelt at komme med et klart svar. Få det i EFTA eller få det i Tórshavn, vil jeg sige til hr. Hoydal.
Jeg har sagt, at vi vil støtte alt, hvad man kan blive enige om, men det er altså Færøerne, der skal se at blive enige i forbindelse med EØS-aftalen eller EFTA, og det er ikke så enkelt, som hr. Hoydal siger, hverken for landsstyret eller for os, for EFTA stiller også nogle krav.

Høgni Hoydal (TF)
Nej, det er nemlig bestemt ikke så enkelt, som udenrigsministeren forsøger at gøre det til. Desværre har man jo vedtaget den her lovgivning, som udenrigsministeren henviser til, hvor det ikke er afklaret, om det er Danmark eller Færøerne, der kan blive medlem her. Og det er jo klart, at hvis Danmark skal blive medlem af EFTA - og jeg håber også, at det er forståeligt, hvad jeg siger her - så vil det vel også i princippet ud fra den lovgivning, der er vedtaget, udelukke et EØS-medlemskab. Det er vel næppe tænkeligt, at Danmark kan lave en folkeretlig aftale med sig selv.
Så derfor er det sådan nogle spørgsmål, som jeg synes det er på tide at få frem, så vi ikke går skævt af hinanden og bruger uanede ressourcer på en mulig blindgyde, hvor der nu igen bare sparkes imellem Tórshavn og København, som vi har fået det bekræftet her i dag.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Der er ingen blindgyde, vil jeg sige til hr. Hoydal. Hr. Hoydal prøver konstant i alle sine optrædender her i Folketinget at skabe en konflikt - det ved vi jo - fordi hr. Hoydal er i den situation, at han faktisk ønsker, at Færøerne ikke er en del af rigsfællesskabet. Derfor prøver hr. Hoydal konstant at skabe nogle konflikter.
Der er ingen konflikt her. Vi hjælper Færøerne med de forhandlinger, Færøerne gerne vil have. Vi hjælper Færøerne med det valg, de har truffet, og jeg sagde under mit sidste besøg på Færøerne, også til pressen: Det er jer selv, der træffer valget, og vi hjælper jer med det.
Det er ikke sådan, at det er Danmark, der bliver medlem af EFTA. Vi kan ikke både være medlem af EFTA og EU, så det er jo noget sludder, hr. Hoydal siger. Derfor hedder det jo også i loven, at der kan indgås en stat til stat-aftale, hvor det hedder: Danmark, for så vidt angår Færøerne. Det vil sige, at det er Færøerne, det er ikke Danmark; det hedder Danmark, for så vidt angår Færøerne, så det er forkert, vil jeg sige til hr. Hoydal.
Men jeg er godt klar over, hvad hr. Hoydal er ude på, og det er at lave en konflikt. Der er ingen konflikt. Jeg hjælper hr. Eidesgaard alt det, jeg kan, og hr. Eidesgaard har også kontaktet os for nylig, og han får selvfølgelig al den hjælp, han ønsker. Men Færøerne må selv træffe beslutningen, og hr. Hoydal skal ikke klemme den ind i Tórshavn via København. Tórshavn skal selv træffe sin beslutning.