Hjælpemenu

Hovedmenu

Om medlemsskab af både EU og EFTA.

Besvaret §20-spørgsmål

Morten Messerschmidt(DF):

Findes der folkeretlige forhold, som forhindrer, at et land kan være medlem af både EU og EFTA?

 

Udenrigsministeren(Per Stig Møller)

De forpligtelser, som følger af et medlemskab af EU og dem, der følger af medlemskab af EFTA, er på visse punkter principielt indbyrdes uforenelige. Dette gælder f.eks. reglerne om EU's toldunion og fælles handelspolitik sammenholdt med reglerne om EFTA's frihandelsområde. Det er derfor ikke muligt for et land, der er omfattet af den ene organisation, samtidigt at opnå medlemskab i den anden. Alle de EFTA-medlemsstater, som har opnået medlemskab af EU, er da samtidig også udtrådt af EFTA.