Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU's klimapolitik.

Besvaret §20-spørgsmål

Torben Hansen(S):

Er ministeren enig med finansministeren i, at EU's klimapolitik er »kejserens nye klæder«, jf. oplysningerne i Ritzautelegrammet »Thor P. gør grin med EU's klimapolitik« fra den 28. september 2006?«

Det er nu langt om længe ved at være klart for enhver, at de globale klimaproblemer ikke alene er noget, som kun forskere skriver om, men noget, som alle kan se kommer rullende ind over os hver evig eneste dag, og som en stor del af verdens befolkning med god ret er bekymret over. Hvad kommer det til betyde for dem og deres liv, for mulighederne for landbrug og fiskeri, og hvad de ellers lever af?
 Derfor virker det jo som ekstra klud i hovedet, at man har kunnet konstatere, at Danmarks finansminister i marts 2005 skrev rundt til sine regeringskolleger om EU's klimapolitik og sagde, at det hele er »kejserens nye klæder«. Derfor synes jeg selvfølgelig også, det er rimeligt at høre, om miljøministeren som landets klimaminister er enig med finansministeren i den vurdering, at EU's klimapolitik er »kejserens nye klæder«.

 

Miljøministeren(Connie Hedegaard):

Som cand.mag. i litteraturvidenskab ved jeg jo, at der kan være meget spændende og individuelt forskellige fortolkninger af skønlitterære tekster, og det gælder måske ikke mindst i eventyrgenren. Jeg vil sige, at ud fra min fortolkning af »Kejserens nye klæder« må jeg svare nej til spørgsmålet om, hvorvidt EU's klimapolitik er »kejserens nye klæder«.

 

Torben Hansen(S):

Jamen det rejser jo så en andet centralt spørgsmål. Jeg betragter ministerens svar på den måde, at ministeren er meget uenig med finansministeren i det, som finansministeren har sendt rundt, og det er selvfølgelig tilfredsstillende. Men det rejser også et andet spørgsmål.
 Det, som blev sendt rundt, har måske rent faktisk været dirigerende for Danmarks forhandlingsposition i enten EU eller FN, i hvert fald især i EU, hvor man jo har haft meget at gøre med spørgsmålet, og hvilke skridt tog ministeren på daværende tidspunkt for at få finansministeren ud af vildfarelsen? Det må jo også være i offentlighedens interesse.

 

Miljøministeren(Connie Hedegaard):

Jeg kan se - det fremgår klart af det ritzautelegram, der kom ud forleden dag, og det fremgår vistnok også af det, der er sendt rundt - at finansministeren har sendt det rundt til regeringens medlemmer til fordybelse og fordømmelse, som der står. Jeg synes, at enhver minister i en regering også skal have lov til at sende artikler rundt, der siger noget andet end det, vi i øvrigt måtte være enige om. Det skal der også være plads til i en regering, og finansministeren sagde jo fuldstændigt klokkeklart til Ritzaus bureau i fredags, at han tager klimapolitikken alvorligt - meget alvorligt, det sidste er et citat - og jeg kan sige, at det gør hele den danske regering.

 

Torben Hansen(S):

Det kan selvfølgelig lynhurtigt blive en spændende diskussion om forskellige eventyr og om, hvilke eventyr vi læser op for vores børn om aftenen. Men jeg kan i hvert fald konstatere, at på trods af at det, der fremgik af Ritzau i fredags, hvor finansministeren forsøgte at trække i land, var det sandelig slet ikke det, han mente. Hvis man kigger på det svar, der er givet til fru Anne Grete Holmsgaard, synes jeg måske, at sandheden i hvert fald er lidt mere tvehovedet. Men hvis det er sådan, at der slet ingen tvivl er om regeringens holdning, og der slet ingen tvivl er om finansministerens holdning, hvordan kan det så være, at miljøministeren i lørdags - altså efter at ritzautelegrammet var kommet ud - i indledningen af sin tale på De Konservatives landsrådsmøde landsrådet henviste til finansministerens udtalelser om miljøpolitikken og sagde, at vedkommende ikke skal føle sig omklamret? Er det ikke, fordi der i allersidste ende - det ved miljøministeren også godt - åbenbart ikke er enighed, og fordi finansministeren undsiger EU's klimapolitik?

 

Miljøministeren(Connie Hedegaard):

Regeringen er altså en regering, hvor man gerne må have lov til at føre en åben debat og også forholde sig til den offentlige debat, der i øvrigt foregår, og jeg synes egentlig, det er lidt underligt, at hr. Torben Hansen mener, det er så problematisk. 

Det, jeg kan sige, er, at regeringen har en fuldstændig klar og entydig klimapolitik. Det tillod jeg mig at glæde mig over - det var nu ikke kun klimapolitikken, men miljøpolitikken i al almindelighed - på Det Konservative Landsråd, og det havde jeg jo ikke gjort, hvis der havde været meget stor uenighed om de her ting.
 Det positive er sådan set, at hele regeringen står bag, at vi skal føre en ambitiøs energipolitik, klimapolitik, miljøpolitik. Man kan så en gang imellem rundsende til hinanden: Prøv lige at være opmærksom på, hvad der står dér eller dér eller dér eller dér.
 Jeg synes altså, at når man kan gøre det til et problem
i Folketingssalen, er det virkelig tegn på, at det er blevet tid for onsdagsspørgsmål igen.

 

Torben Hansen(S):

 Det her er jo ikke et spørgsmål om, at det er blevet tid til onsdagsspørgsmål igen, og at nu skal der lidt drilleri på banen, det drejer sig simpelt hen om at finde ud af: Hvad har været den danske regerings linje i det her?
 Finansministeren har sendt det her om »kejserens nye klæder« rundt. Det er heldigvis kommet til offentlighedens kendskab efter halvandet år. Det er vel ikke et urimeligt forlangende fra Folketingets side, at man gerne vil have at vide: Hvad har været regeringens linje, og hvad skal være regeringens linje - og hvad er især ministerens linje som klimaminister i forhold til det her?
 For vi har jo set, at man bl.a. på Finansministeriets område indtil nu har ført det, vi kan kalde en kulsort energipolitik, på hele VE-området, og så kan vi lige pludselig binde det sammen med det her og sige: Jamen man har måske slet ikke ment, at man bakkede op bag EU's klimapolitik.
 Det synes jeg er yderst relevant at få frem i Folketingssalen, og det har intet at gøre med, at nu skal det åbenbart være onsdagsspørgetid igen. Det synes jeg er at negligere et temmelig stort problem, som stort set hele verden bekymrer sig om, men åbenbart ikke dele af den danske regering.

 

Miljøministeren(Connie Hedegaard):

Nu var det spørgeren selv, der brugte ordet drilleri; det ville jeg ikke have gjort, men nu var det hr. Torben Hansen, der selv gjorde det. Og det er det jo lidt, når man må ty til en 19 måneder gammel artikel, for at vi kan få den her snak, som vi så har i dag.
 Der er ingen tvivl om regeringens klimapolitik. Regeringen ønsker at føre en ambitiøs klimapolitik i Danmark. Det blev også sagt klart her fra talerstolen i går med statsministerens åbningstale: ambitiøse mål for vedvarende energi og ambitiøse mål for energieffektivitet. Vi spiller ud med noget i forhold til EU, og det blev sagt fuldstændig krystalklart, at vi spiller ud med noget, der er endnu mere forpligtende i forhold til Danmark, i forhold til vore egne nationale danske mål, hvor vi skal gøre mere ved vedvarende energi, vi skal have højere mål for energieffektivitet, vi skal længere ad det spor, og vi er flot på vej.
 Jeg tror også, at spørgeren udmærket er klar over, at i den internationale klimadebat med Grønlandsinitiativet, med McCains besøg på Grønland og med den profil, vi i øvrigt har internationalt i forhold til de internationale klimaforhandlinger, har denne regering en meget, meget klar og meget, meget ambitiøs international dagsorden.