Om pressemøde uden den tyrkiske premierminister Erdogan

Spm. nr. S 968

1) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Hvad kan statsministeren fortælle om sit møde med den tyrkiske præsident Erdogan den 15. november i år og om det efterfølgende forløb, hvor præsidenten på grund af kurdisk tv's tilstedeværelse nægtede at deltage i et pressemøde?«

Morten Messerschmidt (DF):
I sidste uge var den tyrkiske premierminister jo i landet og holdt møde med statsministeren og også et offentligt møde, hvor indbudte kunne komme og høre, hvordan den tyrkiske regeringsleder ser på situationen mellem Tyrkiet og EU. Som tilhører under det offentlige møde var det en oplevelse at se en statsleder for et land, der gerne vil ind
i EU, i den grad tale imod ytringsfriheden. Med hensyn til Jyllands-Postens Muhammedtegninger var der helt klare linjer om, at sådan noget kunne man selvfølgelig ikke gøre i et ordnet samfund; det var holdningen fra den tyrkiske regeringsleders side. Og med hensyn til minoriteter var det også helt klart, at regeringslederen havde en holdning om, at vi i Danmark slet ikke gør nok for de tyrkiske minoriteter, hvilket blev sat lidt i relief efterfølgende på pressemødet. Jeg ved, at statsministeren også holdt et møde med Erdogan, og jeg kunne på den baggrund godt tænke mig at høre, hvad statsministeren har gjort sig af erfaringer efter det møde, og om han har lyst til at dele nogle af de refleksioner, det eventuelt har afstedkommet, med os andre.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan oplyse noget om, hvad der foregik på mødet.
 Erdogan og jeg havde en åben og ligefrem drøftelse. Vi drøftede bl.a. forholdet mellem EU og Tyrkiet og forholdet mellem Tyrkiet og Cypern og EU.
 Herudover brugte vi en stor del af mødet til at diskutere ytringsfrihed, bl.a. på baggrund af sagen mod den tyrkiske forfatter Pamuk og den konkrete sag med tegningerne
i Jyllands-Posten. Jeg lagde stor vægt på dialog baseret på gensidig respekt og forståelse, men jeg gav også udtryk for det helt afgørende i at holde fast i ytringsfriheden. Endelig rejste den tyrkiske premierminister sagen vedrørende ROJ TV. Ifølge Erdogan er tv-stationen kontrolleret af den kurdiske PKK-bevægelse og opfordrer til terror. Det er jo sådan, at PKK er opført på EU's terrorliste. Jeg kan oplyse, at den tyrkiske ambassade her i byen har anmeldt sagen til politiet. Jeg fortalte premierministeren, at Danmark er en meget aktiv partner i den globale kamp mod terrorisme. I den konkrete sag har politiet iværksat undersøgelser af, om der er grundlag for at rejse en sigtelse. De undersøgelser er på nuværende tidspunkt ikke afsluttet, og som statsminister har jeg ikke og skal i øvrigt heller ikke have nogen mulighed for at blande mig i politiets undersøgelse.

Kl. 13.05

 På den baggrund gjorde Erdogan rede for, at han ikke kunne deltage i det planlagte fælles pressemøde, hvor der var repræsentanter for ROJ TV til stede.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg kunne så godt tænke mig at høre: Hvad er statsministerens holdning til, at en regeringsleder for et land, der altså søger om optagelse i EU, på den måde skøjter hen over alle de hensyn, som statsministeren faktisk meget rigtigt og meget flot understreger?
 Jeg mener, det er jo ikke en måde at agere på, som vi normalt ville finde i Europa. Det er jo noget, der er fuldstændig fremmed for os, at man på den måde som politiker siger, at man ikke vil deltage i et pressemøde, fordi der altså er en tv-station til stede, som man ikke bryder sig om. Jeg kunne forestille mig, at statsministeren i en sådan situation - hvilket nok er svært at forestille sig - måske ville have afvist at svare på spørgsmål konkret derfra, men da ikke ville afvise at holde et pressemøde.
 Siger det ikke statsministeren noget om, hvad det er for et land, vi står over for, at det altså er et land, hvis holdning til demokratiet, hvis holdning til ytringsfriheden og pressefriheden er fundamentalt anderledes end det, vi er vant til i Europa? Og må det ikke også danne grobund for nogle refleksioner over de vanskeligheder, som man altså i særdeleshed står over for i forbindelse med optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil gerne understrege, hvad jeg i øvrigt også har understreget over for premierminister Erdogan, at det er helt afgørende, at Tyrkiet et hundrede procent lever op til de politiske krav, vi må stille om respekt for ytringsfriheden. Det er jo også grunden til, at jeg over for premierminister Erdogan rejste sagen om den sigtelse, der er rejst mod en tyrkisk forfatter med påstand om, at den pågældende har nedvurderet tyrkisk national identitet. Jeg har gjort premierminister Erdogan klart, at det for mig at se ikke er i overensstemmelse med de principper, man skal leve op til vedrørende ytringsfrihed.
 På samme måde måtte jeg gøre premierministeren det klart, at det i Danmark altså er sådan, at der, så længe journalister arbejder lovligt inden for lovgivningens rammer, ikke er nogen legal adgang til at udelukke dem fra et pressemøde. Jeg har i øvrigt heller ikke noget ønske om at udelukke dem fra et pressemøde.
 Her i landet har vi hundrede procent respekt for pressefriheden og for ytringsfriheden, og jeg har gjort klart, at det også må gælde for Tyrkiet.

Morten Messerschmidt (DF):
Hvordan kan det så være, at man fortsætter med de forhandlinger, der er i gang? Hvorfor har man så ikke over for Tyrkiet meget klart sagt, at når de her forhold er, som de er, ønsker vi jer ikke i bås med EU, så ønsker vi jer ikke som forhandlingspartner, så kan vi ikke bruge jer til noget? Gå hjem og ryd op!
 Det her er jo noget ganske fundamentalt. Statsministeren nævner Pamuk-sagen, men man kunne også nævne det forhold, at for under et år siden blev en satiretegner i en tyrkisk avis idømt bøder for at lave en satiretegning af Erdogan. Ekstra Bladet bragte i søndags en satiretegning af Erdogan, som også har afstedkommet kritik fra den tyrkiske regerings side. Der er jo så mange eksempler på, at Tyrkiet ganske enkelt ikke vil, kan eller formår at efterleve de mest basale frihedsrettigheder inden for ytringsfrihed, pressefrihed og de demokratiske frihedsidealer, som vi normalt har i ordnede samfund.
 Hvorfor i alverden sætter statsministeren så ikke Tyrkiet stolen for døren og siger: Vi kan ikke forhandle med jer, når I ikke accepterer de mest fundamentale betingelser for et civiliseret samfund?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil gerne gøre det meget klart, at forudsætningen for, at Tyrkiet - eller i øvrigt et hvilket som helst andet land - kan blive optaget som medlem af EU, er, at det pågældende land, og altså i det her tilfælde Tyrkiet, et hundrede procent respekterer principperne om ytringsfrihed. Det vil jeg gerne gøre klart.
 Men nu er vi jo ikke dér på nuværende tidspunkt, hvor det handler om, hvorvidt Tyrkiet kan blive medlem af EU; der er vi meget langt fra. Det, der er sket, er, at der er indledt forhandlinger med Tyrkiet, og der er der så i øvrigt iværksat en såkaldt overvågningsmekanisme, som betyder, at EU løbende overvåger, om Tyrkiet i den her proces lever op til de principper, der skal være opfyldt, for at man kan blive medlem af EU.

Formanden:
Så er det hr. Rune Lund som medspørger.

Rune Lund (EL):
Jeg tror, at jeg vil starte denne onsdagsspørgetid med for en gangs skyld at rose statsministeren, for jeg synes, at det var utrolig godt, det, statsministeren gjorde med hensyn til at stå fast på ytringsfrihed, pressefrihed under det pressemøde, som blev holdt, og hvor Erdogan jo ikke kunne være til stede.
 Statsministeren siger også her i dag, at der her i landet gælder hundrede procents presse- og ytringsfrihed, og det er jeg meget enig i. Hvad er så statsministerens kommentar til, at USA har henvendt sig til Danmark for at sige, at man mener, at ROJ TV, den kurdiske tv-station, burde forbydes? Er det et udtryk for ytrings- og pressefrihed, eller er det et udtryk for, at USA prøver at introducere tyrkiske standarder for ytrings- og pressefrihed i Danmark?

Kl. 13.10

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
For den danske regering gør det ingen forskel, hvem der henvender sig, og jeg vil jo sige, at alle er velkomne til at henvende sig. Den danske regering følger de retsstatsprincipper, der gælder i Danmark. Det vil sige, at da der nu er rejst beskyldninger mod den pågældende tv-station, bliver de beskyldninger selvfølgelig efterforsket af politiet fuldstændig efter normale regler. Det er ikke en efterforskning, regeringen blander sig i, det er politiets opgave.
 Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være nogen afslutning på den efterforskning på nuværende tidspunkt eller nogen konklusion på det, og så længe det forholder sig sådan, har regeringen ingen som helst anledning til at træffe nogen beslutninger.
 Vi lader selvfølgelig alle de informationer, som vi modtager, indgå i overvejelserne, og det går jeg ud fra at politiet også gør. Men det gør for den danske regering ingen forskel, hvem der henvender sig, altså om det er Tyrkiet, USA eller en tredje part.

Rune Lund (EL):
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg og Enhedslisten mener, at ROJ TV faktisk spiller en utrolig positiv rolle med hensyn til at fremme ytringsfrihed, og at ROJ TV spiller en vigtig rolle for demokratiet. I Tyrkiet er der masser af tortur, drab, vold og voldtægter mod civile, som bliver begået på ugentlig basis af tyrkisk politi og militær. Nogle af dem, der fortæller om det, er f.eks. ROJ TV. ROJ TV er en garant for, at der i hvert fald er mulighed for at få visse oplysninger ud, som er totalt umulige at få ud i selve Tyrkiet.
 Jeg er derfor glad for, at statsministeren siger, at han ikke vil lade sig presse af USA ved den højst upassende henvendelse, som jeg faktisk mener at USA kommer med i den her sammenhæng, fordi man jo faktisk derved prøver at presse tyrkiske standarder for ytringsfrihed og pressefrihed igennem på en meget, meget uheldig måde.
 Vil statsministeren slet ikke på nogen måde overveje at tage så kraftigt til genmæle over for USA i den her sag, som statsministeren gjorde det utrolig flot over for Erdogan på selve pressemødet?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej, vi lytter til alt, hvad der bliver sagt, og alle de informationer, vi får, men det ændrer bare ikke på, at vi i Danmark følger de regler og de procedurer, der gælder her. Det vil sige, at det er politiet, der efterforsker sådan nogle beskyldninger, det er politiets afgørelse, om de skal føre til, at der rejses sigtelse eller træffes andre konklusioner. Det er ikke noget, regeringen blander sig i.
 Jeg ser ikke den pågældende tv-stations udsendelser, så jeg er ude af stand til at udtale mig om indholdet, men det er også politiets opgave at efterforske det, nu hvor sagen er blevet rejst.
 Jeg ser ikke noget ondt i, at den tyrkiske regering har henvendt sig til den danske regering, eller at amerikanerne henvender sig til den danske regering, men det forhold, at man henvender sig på et politisk niveau, ændrer ikke på vores principper i Danmark. Det er ikke regeringen, der foretager politimæssig efterforskning, det er politiet.

Formanden:
Så er det hr. Morten Messerschmidt for et sidste spørgsmål.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg kan berolige statsministeren med, at jeg aldrig ville kræve af statsministeren, at han skulle se kurdisk tv for at møde op i spørgetiden, men jeg ville kræve af statsministeren, at han tør sætte handling bag sin udmærkede holdning. Det virker altså mærkeligt, at man på den ene side bekræfter Dansk Folkepartis bekymring om, at der er så mange problemer med ytringsfriheden og pressefriheden i Tyrkiet, og på den anden side ikke ønsker at sætte Tyrkiet stolen for døren.
 Det er jo rigtig nok, at landet skal leve op til alle de her ting for at komme ind i EU, men det samme kan man jo sige
i forhold til Europarådet, hvor landet i dag er medlem og alligevel groft og vedvarende krænker de her hensigter og de her fundamentale friheder. Rehn, udvidelseskommissæren, sagde forleden dag i en avis, der hedder Helsinki Sanomat: The violation threatens to become the rule rather than the exception. Det var henvendt til Tyrkiet og betyder, at overtrædelserne snarere er reglen end undtagelsen.
 I det lys og i lyset af det, som statsministeren selv oplevede i sidste uge, vil jeg gerne spørge: Er Tyrkiet rykket tættere på eller længere væk fra et medlemskab? Det må man jo kunne sige noget om, i hvert fald taget i betragtning af at det jo er optagelsesforhandlingerne, der er det centrale for, hvornår landet kan komme ind. Vil statsministeren så mene, at den her farce har været udtryk for, at landet er rykket længere væk eller tættere på en optagelse i EU?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil gentage, hvad jeg allerede har sagt flere gange, nemlig at det selvfølgelig er en klar forudsætning for, at noget land kan blive medlem af EU, også Tyrkiet, at det pågældende land og i det her tilfælde Tyrkiet et hundrede procent lever op til principperne om fuld respekt for ytringsfriheden. Det siger fuldstændig sig selv.

Kl. 13.15

 Nu har vi først lige startet forhandlingerne med Tyrkiet, det er en lang, lang proces, og det er jo først, når den proces er ved at være til ende, at vi kan se, om Tyrkiet fuldt ud lever op til principperne. Men jeg vil da gerne gå så vidt som at sige, at de eksempler, vi har set, herunder at der rejses sag mod en tyrkisk forfatter, fordi han udnytter sin ytringsfrihed, selvfølgelig ikke er sager, der bærer i den rigtige retning. Det er sager, der bærer i den forkerte retning for Tyrkiet.

Hermed sluttede spørgsmålet.