Om landbrugsstøtte
Per Clausen(EL):
”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med EU’s forordning om reduktion i landbrugsstøtten ved overtrædelse af bestemmselserne om krydsoverensstemmelse, hvis landbrugeren har udvist forsømmelighed eller fortsæt, at der i Danmark kun sker reduktion i landbrugsstøtten, hvis der foreligger en forudgående skriftlig indskærpelse af reglerne inden for en periode af 3 år regnet fra overtrædelsen?”
Fødevareminister(Hans Christian Schmidt):
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. S 5698, hvoraf fremgår, at også uagtsomme overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav medfører reduktion af den pågældende landbrugers direkte landbrugsstøtte, om end med en lavere reduktionsprocent end forsætlige overtrædelser.
Ifølge direktoratets praksis statueres der forsæt, såfremt den pågældende regel har været skriftligt indskærpet over for landbrugeren inden for en periode af 3 år, regnet fra overtrædelsen.