Hjælpemenu

Hovedmenu

Om servicedirektiv.

Besvaret §20-spørgsmål

Rune Lund(EL):

”Kan ministeren garantere, at de beskyttelseshensyn, som i Danmark er indført i autorisationsordninger for at beskytte forbrugerne, vil være usvækkede ved indførelse af det aktuelle forslag til servicedirektiv?”

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Ifølge direktivforslaget vil medlemsstaterne fortsat have mulighed for at stille krav om autorisation, hvis kravet er begrundet i alment tvingende hensyn, herunder forbrugerbeskyttelseshensyn, over for tjenesteydere, der ønsker at etablere sig i en anden medlemsstat. Kravene skal dog være ikke-diskriminerende, proportionale og offentliggjorte på forhånd.

For tjenesteydere, der midlertidigt kommer til en anden medlemsstat for at levere en tjenesteydelse, vil værtsmedlemsstaten ikke kunne håndhæve autorisationsordninger, der alene er begrundet i forbrugerbeskyttelseshensyn. Medlemsstaterne vil fortsat kunne opretholde uddannelseskrav, jf. direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

På baggrund af en analyse af de danske autorisationsordninger, vurderes det dog, at forbrugerbeskyttelseshensyn kun i stærkt begrænset omfang er lagt til grund. Der henvises i øvrigt til det oversendte samlenotat af 16. maj 2006 med henblik på forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29.-30- maj 2006 for Folketingets Europaudvalg den 24. maj 2006