Hjælpemenu

Hovedmenu

Om servicedirektivet.

Besvaret §20-spørgsmål

Rune Lund(EL):

”Hvilke opgaver af almen interesse, som staten udfører som led i sine opgaver på de sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige områder, er undtaget fra servicedirektivet?”

Økonomi- og erhvervsministeren(Bendt Bendtsen):

Samtlige tjenesteydelser af almen interesse, som staten udfører som led i sine opgaver på de sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retlige områder, er undtaget fra direktivforslaget.

På det sociale område drejer det sig bl.a. om grundlæggende sociale velfærdsydelser som bistandssystemet og anden form for hjælp til personer og familier i nød. På det kulturelle område er der fx tale om den nationale kulturpolitik (dvs. fastsættelse af kulturpolitiske formål og rammebetingelser for nationale kulturinstitutioner, råd, styrelser mv. - fx arkiver, biblioteker, museer og teatre). Det uddannelsesmæssige område omfatter fx almene grunduddannelser som folkeskolen og gymnasiet samt videregående uddannelser på offentligt finansierede universiteter. Det retlige område omfatter retsvæsenet som domstolene, politiet m.v.