Om EF-Domstolen
Besvarelse af spørgsmål nr. S 391 fra medlem af Folketinget Morten Messserschmidtserschmidt (DF).
Besvarelse af spørgsmål nr. S 391 fra medlem af Folketinget Morten Messserschmidtserschmidt (DF).Spørgsmål: "Vil ministeren redegøre for, om hun mener, at EF-Domstolens afgørelse C- 176/03, hvorved den institutionelle balance i EU endnu en gang ændres til skade for regeringerne, kan få retskraft i Danmark uden anvendelse af grundlovens § 20, idet der som bekendt er tale om overførelse af ny kompetence til EF-traktatens overnationale bestemmelser?"
Svar: Spørgsmålet om forholdet mellem EF-Domstolens dom af 13. september 2005 i sag C-176/03 og grundlovens § 20 blev omtalt af justitsministeren i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål A i Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005.
Der henvises i den forbindelse til beredskabstalepunkt nr. 4 i justitsministerens talepapir af 13. oktober 2005, som ministeren anvendte under det nævnte samråd, og som i sin helhed den 28. oktober 2005 er fremsendt til Europaudvalget af Udenrigsministeriet.
Som det fremgår af beredskabstalepunktet, er det Justitsministeriets opfattelse, at proceduren efter grundlovens § 20 allerede er gennemført i forhold til den kompetence til at træffe foranstaltninger, der relaterer sig til medlemsstaternes strafferet, som efter dommen tilkommer Fællesskabet.