Om forskel på Eurostats tal for danskernes tilbagetrækningsalder

Svar på spørgsmål S 3651 af 30. marts 2006 stillet af Thomas Adelskov (S)

Spørgsmål:

”Kan ministeren i forlængelse af spørgsmål nr. S 2169 forklare, hvorfor der er forskel på Eurostats tal for danskernes tilbagetrækningsalder 2001: 61,6, 2002, 60,9, 2003: 62,2, 2004:62,1, og Finansministeriets tal for danskernes tilbagetrækningsalder 2001: 61,4, 2002: 61,1, 2003: 61,6; 2004: Ikke opgjort”

Svar:

Eurostat og Finansministeriet benytter stort set samme metode til at beregne den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Eurostat antager, at alle trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 70-årige, mens Finansministeriet benytter alderen 67 år[1]. Eurostat tager endvidere ikke højde for, at en mindre del af afgangen fra arbejdsmarkedet kan tilskrives, at folk dør. Disse metodemæssige forskelle vurderes at have begrænset betydning for opgørelsen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder.

Forskellen i tallene kan derfor primært tilskrives forskellige kilder til tallene for aldersfordelte erhvervsfrekvenser.

Finansministeriet benytter den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik, der er en totaltælling af befolkningen, mens Eurostat benytter en spørgeskema-baseret stikprøve (EU Labour Force Survey). For Danmarks vedkommende er udgangspunktet Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik. I 2005 deltog knap 40.000 personer i undersøgelsen.

Arbejdskraftundersøgelsen er derfor påvirket af stikprøveusikkerhed.

Generelt skal man være forsigtig med at fortolke små udsving i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra år til år.