Om integration af miljøhensyn i EU

"Vil ministeren kommentere rapporten fra Det Europæiske Miljøagentur om "Integration af miljøhensyn i EU´s landbrugspolitik"?".

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):

Hensigten om at integrere miljøhensyn i EU´s landbrugspolitik er særdeles relevant, og den grundige rapport anlægger et meget frugtbart helhedssyn på landbrugets samspil med miljøet, hvor målet er en langsigtet miljørigtig og konkurrencedygtig landbrugssektor.

Som det konstateres i rapporten, er der gjort store fremskridt med at inddrage miljøpolitiske hensyn i den fælles landbrugspolitik i de sidste årtier.

Den fælles landbrugspolitik har gennem de senere år gennemgået flere reformer, som øger markedsorienteringen og fremmer bæredygtigheden. Reformer som ikke mindst har resulteret i en reduktion af de politisk tilstræbte priser på for eksempel korn, oksekød, mælk, sukker og ris. Hertil kommer, at der med reformerne siden 2003 er gennemført en stor grad af afkobling af den direkte støtte således at den afkoblede støtte ydes uafhængigt af produktionen. Udbetaling af den direkte støtte fordrer tillige, at en række krav inden for miljø, dyre -, folke- og plantesundhed samt dyrevelfærd overholdes, den såkaldte krydsoverensstemmelse. Kravene i krydsoverensstemmelse indfases gradvis fra 2005 til 2007.

Reformen af den fælles landbrugspolitik fra 2003 er for så vidt angår afkobling af den direkte støtte implementeret i de fleste af EU-15-landene i 2005, mens for eksempel Frankrig og Spanien først implementerer den i indeværende år. Det må således antages, at det er begrænset hvilke effekter af denne reform, som er afdækket i rapporten fra Det Europæiske Miljøagentur.

Landdistriktspolitikken har gennem en årrække fået en væsentlig rolle i udviklingen af landbrugssektoren i miljøvenlig og bæredygtig retning, og med reformen fra 2003 blev det besluttet, at overflytte midler fra direkte støtte til anvendelse under landdistriktspolitikken gennem modulation, således at den direkte støtte-udbetaling blev reduceret med 3 procent i 2005, hvorefter den i 2006 udgør 4 procent for i årene herefter at udgøre 5 procent.

Danmark har i det nuværende landdistriktsprogram, som løber fra 2000-2006, anvendt ca. 2/3 af det samlede landdistriktsbudget til miljørelaterede udgifter. Den største indsats har været til de arealbaserede ordninger – dvs. Økologisk jordbrug – nu MB ordningen, og de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Hertil kommer en række mere projektbaserede ordninger, såsom støtte til demonstrationsprojekter, naturplaner og ikke mindst støtte til udvikling af miljøvenlig teknologi.

Herudover har man som led i Vandmiljøplanerne I, II og III foretaget en fokuseret målretning af miljøindsatsen til områder af særlig betydning for vandmiljøet, hvilket fremhæves som et vellykket eksempel i rapporten (s. 52).

For at sikre den bredest mulige effekt på landbrugsproduktionen, har man i Danmark valgt at udbyde tilskud til økologi/MB generelt. Derimod er MVJ støtten begrænset til de såkaldte SFL områder (særligt følsomme naturområder). I de senere år har der været en stadigt stigende interesse for MVJ ordningerne, og det har betydet, at ordningen er blevet yderligere målrettet, således at den i 2005 var forbeholdt ansøgere i natura 2000 områder.

I den kommende programperiode fra 2007-2013 er det målsætningen, at miljøindsatsen under landdistriktsprogrammet bliver så målrettet og omkostningseffektiv som muligt, samtidig med at indsatsen ses i tæt sammenhæng med det nyetablerede enkeltbetalingssystem. Derfor vil der ske en gennemgribende nyvurdering af såvel elementerne i tilskudsordningerne som af satserne.