Hjælpemenu

Hovedmenu

Om støtten til miljøvenligt landbrug

Besvaret §20-spørgsmål

Spørgsmål S 2434:

"Nu hvor udbetaling af støtte til miljøvenligt landbrug (MVJ) er sat i stå, og det er tydeligt, at der er behov for flere midler, også til landdistriktsstøtten, vil ministeren så genoverveje at bruge muligheden for at overføre 10 pct. af EU’s landbrugss tøtte til miljøstøtte evt. under landdistriktsprogrammet?"

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges, om jeg vil genoverveje at bruge muligheden i artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte m.m., hvorefter det er muligt at tilbageholde op til 10% af støtten under enkeltbetalingsordningen og anden direkte støtte til landmændene med henblik på at yde en ekstra støtte til særlige typer landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller – forbedringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter.

Regeringen, støttet af Dansk Folkeparti, har i foråret 2004 valgt ikke at benytte denne mulighed, idet betingelserne herfor fandtes at være for ufleksible til, at der kunne etableres fornuftige foranstaltninger under muligheden. Muligheden har været debatteret både i Folketingssalen og Fødevareudvalget.

Daværende f ødevareminister Mariann Fischer Boel rettede i juli 2004skriftligt henvendelse til daværende landbrugskommissær Frantz Fischler og anmodede om, at gennemfø relsesbestemmelserne for artikel 69 blev ændret , således at systemet blev mere fleksibelt og brugbart. Kommissæren svarede, at Kommissionen var bund et af rådsforordningen og af de politiske aftaler, som ligger til grund for denne, og at man derfor ikke havde mulighed for at skabe yderligere fleksibilitet.

Hertil kommer, at medlemslandene ifølge forordningsgrundlaget senest den 1. august i år inden implementeringen af reformen skulle meddele Kommissionen, på hvilken måde reformen ville blive gennemført, herunder om og i hvilket omfang, der ville blive gjort anvendelse af artikel 69. Da vi i Danmark valgte at iværksætte reformen pr. 1. januar 2005, skulle vi således inden 1. august 2004 give Kommissionen ovenstående meddelelse.

På baggrund heraf har jeg hverken mulighed for eller intentioner om at genoverveje anvendelsen af muligheden i artikel 69.

Jeg kan desuden oplyse, at der med budgetaftalen i december er skabt mulighed for, at hvert medlemsland frivilligt kan beslutte at overføre op til 20% af den direkte landbrugsstøtte til den enkelte landmand til landdistriktsprogrammet. De nærmere re gler for denne overførsel skal i den nærmeste fremtid vedtages af Rådet (landbrug og fiskeri) på forslag af Kommissionen. Regeringen har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling hertil.

Hans Chr. Schmidt / Mikkel Stage Ibsen