Dokumenter
Om servicedirektivet.
Spm. nr. S 2297
Til økonomi- og erhvervsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Føler ministeren sig tryg ved, at Europa-Kommissionens forslag til servicedirektivets artikel 11 forbyder landene at udstede tidsbegrænsede tilladelser?«
Skriftlig begrundelse
Under forespørgselsdebatten om servicedirektivet den 24. november 2005 gjorde ministeren meget ud af at præcisere, at han var betænkelig ved oprindelseslandsprincippet. Det kan Dansk Folkeparti tilslutte sig. Men Kommissionens forslag til servicedirektiv indeholder en lang række dybt kritisable forslag, som ministeren - om end han i debatten blev afkrævet svar herpå - ikke kommenterede. Et af disse er det ovenfor formulerede spørgsmål, som ministeren derfor bedes tilkendegive sin holdning til.
Morten Messerschmidt (DF):
De her to spørgsmål, som jeg har stillet til økonomi- og erhvervsministeren, er sådan set afstedkommet af den debat, vi havde i slutningen af sidste år, om netop servicedirektivet, hvor det stod meget klart, at økonomi- og erhvervsministeren kun så ét problem i servicedirektivet, og det var det såkaldte oprindelseslandsprincip.
Det synes jeg og Dansk Folkeparti sådan set er en meget forkert analyse, og derfor kunne jeg godt tænke mig ministerens klare stillingtagen til den artikel ll, som er nævnt i det her spørgsmål. Kan ministeren ikke også godt se et problem i, at det ikke længere, hvis direktivet vedtages, vil være lovligt at give udenlandske virksomheder tidsbegrænsede tilladelser til at operere i Danmark.
Generelt vil der være en lang række områder, hvor mulighederne for at sikre de høje standarder, vi har i Danmark inden for servicesektoren, vil blive begrænset, hvis det her direktiv vedtages.
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Nu er det sådan, at vi ved, at det direktiv, der foreligger, bliver ændret, og vi bliver måske en lille smule klogere i løbet af næste uge, når Europa-Parlamentet er færdig med at behandle servicedirektivet.
Når det er sagt, så har jeg tidligere givet udtryk for, at regeringen ikke kan støtte det servicedirektiv, som det foreligger.
Jeg har også sagt, at når det handler om etablering, så er regeringen som udgangspunkt positivt indstillet, og en lang række af forslagets etableringsbestemmelser kan jo være med til at skabe et mere velfungerende marked for tjenesteydelser.
Jeg synes også, at spørgeren skulle se tilbage på, hvad det indre marked egentlig har betydet for Danmark, for Europa. Det har faktisk betydet, at vi i Danmark har fået en stor udnyttelse af det indre marked. De muligheder forefindes også ved et servicedirektiv.
Morten Messerschmidt (DF):
Jeg er fuldstændig opmærksom på, hvilke fordele det indre marked har skabt, men det, at den tid, der er gået, er gået godt, betyder jo ikke nødvendigvis, at alt det, som så kommer fra Kommissionen, også er det rene halleluja, som ministeren ikke behøver at forholde sig til, og bare kigge på, hvor godt det er gået i fortiden. Det kunne godt være, at det også for en økonomi- og erhvervsminister var relevant at se på substansen i de enkelte artikler, som Kommissionen kommer med.
Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om ikke godt ministeren ville forholde sig til, at på en lang række områder, vil det, hvis det her direktiv - eller i hvert fald substansen i de artikler, jeg har nævnt her - vedtages, simpelt hen være forbudt for de danske myndigheder at stille krav til udenlandske virksomheder: Vi må ikke stille krav om registrering, vi må ikke stille krav til tilladelsernes rækkevidde, vi må ikke stille krav til økonomiske test. På en lang række områder vil vi, hvad kan man sige, gamble med den standard, som vi rent faktisk har i Danmark over for de serviceydere, vi har i dag.
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Artikel 11 er jo en af etableringsbestemmelserne, der handler om at få evalueret de nationale tilladelses- og autorisationsordninger, og formålet med den her evaluering er altså at gå ind og sikre, at myndighedernes kriterier for at udstede tilladelser er objektive, og at de også er gennemsigtige. En sådan øvelse mener jeg faktisk kan være nyttig, for den kan også være med til at sikre, at danske virksomheder får bedre forhold i andre EU-lande.
Det giver sikkerhed for, at en dansk virksomhed, der etablerer sig i udlandet, ikke skal ind og have fornyet sin tilladelse måske hver anden måned. Ifølge artikel 11 må myndighederne ikke udstede tidsbegrænsede autorisationer. Men jeg er også nødt til at sige til spørgeren, at reglen ikke gælder i de tilfælde, hvor der er et begrænset antal autorisationer for et bestemt erhverv.
Morten Messerschmidt (DF):
Det er rigtigt. Jeg kender udmærket godt de almindelige juridiske betingelser i EU-retten, hvor man taler om tvingende hensyn og inproportionale beslutninger og den slags
- alle de der juridiske termer, man bruger, og som jo gang på gang ved EF-Domstolen bliver fortolket i en mere og mere snæver retning. Jeg ved ikke, om økonomi- og erhvervsministeren er bekendt med den fortolkning, man for tiden lægger for dagen i forbindelse med begrebet tvingende hensyn. Der skal utrolig meget til at lave et tvingende hensyn. Tag bare miljøområdet, og hvor stor en kamp det var at få miljøspørgsmålet til at blive et tvingende hensyn. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man som erhvervsminister i Danmark, som har så høje standarder inden for servicesektoren, som er nogle af de bedste i verden til at lave serviceydelser, kan være totalt ligeglad med, at EU nu tordner igennem og ønsker, at vi ikke længere skal kunne kontrollere, ikke længere skal kunne sikre de høje standarder, vi har. Det er da en mærkelig holdning at have og så endda som konservativ erhvervsminister. Kan erhvervsministeren ikke godt forstå, at jeg har den indstilling?
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Nej, men man kan vel heller ikke forlange, at erhvervsministeren kan forstå alt af, hvad hr. Morten Messerschmidt mener i dansk politik.
I dag udsteder danske myndigheder tidsbegrænsede autorisationer inden for forskellige typer af erhverv. For eksempel når vi taler om kørelærere og vagtvirksomheder er der noget, der hedder maksimum 5 år, fordi man da er nødt til at gå ind og vurdere. Så vidt jeg er orienteret, er disse bestemmelser dem, de siger er begrundet i tvingende almene hensyn, og servicedirektivet udelukker jo ikke tidsbegrænsede autorisationer, hvis det kan begrundes objektivt ud fra et tvingende almindeligt hensyn. Det er et spørgsmål om, at vi har en diskussion om et servicedirektiv, som ikke er nået til enden endnu, men vi kaster os ned over detaljerne i et servicedirektiv, som er under forandring hele tiden. Vi står her i dag og ved faktisk ikke, om oprindelseslandsprincippet bliver til noget eller ikke bliver til noget.
Morten Messerschmidt (DF):
Grunden til, at jeg beskæftiger mig med detaljerne, er jo netop det forhold, at erhvervs- og økonomiministeren alene har villet fokusere på oprindelseslandsprincippet som problem, og derfor er det meget naturligt så at fremhæve nogle af de detaljer, som vi altså også ser som et problem.
Jeg er da glad for, at ministeren selv nævner kørelærer- og vagtvirksomhedsordningen og den slags andre ordninger, hvor man i dag har en tidsbegrænset autorisation, for det, jeg kan forstå på ministeren, er, at ministeren altså nu vil tage kampen ved EF-Domstolen for at bevise, at de her områder altså falder ind under de tvingende hensyn, de falder ind under det, at man har et saglig begrundet formål for at lave tidsbegrænsede tilladelser. Der er vel ikke nogen normalt begavede, der tror, at vi bare får lov til at lave det her uden at skulle kæmpe for det?
Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor ministeren ikke har nævnt det. Når man har kritiseret oprindelseslandsprincippet, hvorfor har ministeren så ikke også kritiseret de her områder og alle de andre områder, sådan at vi får udmanøvreret alle de negative dele af det forelagte direktiv?
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg har noteret mig, at både Forbrugerrådet og andre organisationer i Danmark mener, at det er et servicedirektiv, der udvider konkurrencen i Danmark, men også giver danske virksomheder muligheder. Der er det klart, at vi er nødt til, når man ser det rent politisk, at se på, om der også er noget, der gavner danske virksomheder, så der ikke opstår blokader for danske virksomheder i udlandet i fremtiden.