Dokumenter
Om servicedirektivet.
Spm. nr. S 2291
Morten Messerschmidt (DF):
»Vil ministeren tilkendegive sin holdning til Kommissionens forslag til servicedirektivets artikel 20, hvorefter medlemsstaterne ikke må stille krav om, at tjenesteydere skal indhente tilladelser fra den pågældende medlemsstats myndigheder?«
Skriftlig begrundelse
Under forespørgselsdebatten om servicedirektivet den 24. november 2005 gjorde ministeren meget ud af at præcisere, at han var betænkelig ved oprindelseslandsprincippet. Det kan Dansk Folkeparti tilslutte sig. Men Kommissionens forslag til servicedirektiv indeholder en lang række dybt kritisable forslag, som ministeren - om end han i debatten blev afkrævet svar herpå - ikke kommenterede. Et af disse er det ovenfor formulerede spørgsmål, som ministeren derfor bedes tilkendegive sin holdning til.
Morten Messerschmidt(DF):
Jeg kommer nu her i salen med endnu et spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren om servicedirektivet, og jeg vil da gerne kvittere for, at økonomi- og erhvervsministeren ser så glad ud. Det tager jeg som et udtryk for at han deler glæden ved de her debatter med jeg.
Denne gang er det artikel 20 i det direktiv, som Kommissionen har fremlagt, som jeg synes det vil være relevant at høre ministerens holdning til. Det er sådan, at der gør man det forbudt at stille krav om, at tjenesteudbydere i Danmark skal have særlige tilladelser for at få lov til at udøve en tjenesteydelse.
I betragtning af, hvor omfangsrigt servicedirektivet er lagt op til at skulle være, altså alt lige fra sundhed til uddannelse, transportsektor, rengøring, advokatvirksomhed, hvad ved jeg, synes jeg, det må være en utryg fornemmelse at sidde med som økonomi- og erhvervsminister at skulle acceptere, at man bliver fuldstændig bundet på hænderne og ikke må stille nogen som helst krav om tilladelse til de virksomheder, der ønsker at arbejde i Danmark.
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Vi mødes jo ofte her om onsdagen for at diskutere servicedirektivet, og jeg synes, at for tilhørernes og seernes skyld må vi gøre opmærksom på, at der netop er indgået et forlig i Europa-Parlamentet, og at Kommissionen har sagt, at den kommer med et nyt forslag, men vi diskuterer onsdag efter onsdag stadig væk det gamle forslag, og det gør vi så.
Artikel 20 har ingen betydning for, hvilke krav medlemsstaterne kan stille til tjenesteydere. Bestemmelsen har alene betydning for, hvilke krav medlemsstaterne kan stille til en tjenestemodtager, altså ikke tjenesteyderen. Artiklen omhandler tjenestemodtagerne, dvs. de forbrugere, der modtager en tjenesteydelse.
Bestemmelsen skal jo forhindre, at medlemsstaterne stiller en række restriktive krav til modtagerne af tjenesteydelser, krav, man ikke kunne stille til tjenesteydere, fordi kravene er ulovlige og diskriminerende.
Så det er en artikel, der henvender sig tjenestemodtagerne.
Morten Messerschmidt (DF):
Men vi kan vel blive enige om, at det indskrænker den nationale regulering i forhold til, hvordan reglerne er i dag, og jeg vil gerne spørge økonomi- og erhvervsministeren, om alene det ikke er et problem.
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg kan sige til hr. Morten Messerschmidt at vi jo vil yde al den bistand, der skal til, for at gnave os igennem de nye paragraffer og artikler, der kommer i det nye forslag, som vi forventer kommer ret hurtigt fra Kommissionen.
Jeg vil gerne sige til faktisk mange af de ting, som også hr. Messerschmidt talte for om oprindelseslandsprincip, om den holdning, der var i regeringen, at jeg faktisk tror, at det forslag, der ligger på bordet, er noget, som både hr. Morten Messerschmidt og vi i regeringen ser positivt på.
Nu har vi ikke set det endelige forslag fra Kommissionen. Når det kommer, skal vi selvfølgelig sørge for, at det kommer over, at vi får det gennemtrawlet på en række områder. De nye principper i det forlig, der er blevet indgået, hører vi fra vandrørene, at Kommissionen vil lægge sig tæt op ad.
Jeg mener faktisk ikke, at regeringen kan have en holdning til det, før vi ser det. Men der blev spurgt om den holdning, der er til det foreliggende forslag, og der kan jeg sige, at jeg synes, det ser positivt ud.
Morten Messerschmidt (DF):
Det er jeg glad for at høre. Jeg kan jo konstatere, når man sådan ser på stemmetallene, og hvad der ellers er blevet udtalt i pressen, at flere af de partimedlemmer, som fra regeringspartierne er valgt til Europa-Parlamentet, altså ikke er så begejstrede for det forlig, som man har nået her. Men jeg kan notere med tilfredshed, at man i hvert fald i regeringen har anerkendt, at oprindelseslandsprincippet ikke var nogen god model.
Må jeg så ikke spørge, hvordan man forestiller sig, at man kan realisere det nye princip, som altså hedder frihed til at levere tjenesteydelser, som jeg forstår det. Der har jo været tale om, at man skal basere det på udstationeringsdirektivet, og det synes jeg er meget problematisk, bl.a. af det forhold, at Danmark ikke vil være omfattet af de her lønkriterier, fordi vi ikke har nogen generel mindsteløn, og derfor kan udstationeringsdirektivet ikke anvendes på danske forhold.
Jeg vil gerne have helt klart, om økonomi- og erhvervsministeren vil garantere mig, at man altså vil holde fast i, at det skal være danske forhold, der gælder i Danmark, selv om man har det nye princip om frihed til at levere tjenesteydelser. Det skal ikke være andre landes uanset udstationeringsdirektivets bestemmelser.
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg vil sige, at både hr. Morten Messerschmidt og jeg ved jo, at artikler om arbejdsmarkedet er taget ud af det forlig, der er indgået, og jeg synes altså, at vi skulle vente med at tage diskussionen, til vi ser det resultat, der kommer fra Kommissionen, og det kommer hurtigt.
Jeg har netop sagt til hr. Morten Messerschmidt og de folketingsmedlemmer, der interesserer sig voldsomt for servicedirektivet, at vi selvfølgelig vil gå om bord i det med det samme, når det kommer. Men inden man begynder at have en politisk holdning, skal vi altså lige se det resultat, der kommer. Jeg synes, det vil være lidt letsindigt at begynde at komme med en politisk holdning til et direktiv, vi ikke har set endnu.
Formanden:
Så er der et sidste spørgsmål fra hr. Morten Messerscmidt.
Morten Messerschmidt (DF):
Jeg kan så lige indledningsvis undre mig over, at ministeren ikke har været i stand til at have en holdning til forliget, når i hvert fald ministerens partikolleger i Europa-Parlamentet har formået at have en holdning til det og derfor også har stemt i Parlamentet.
Det næste spørgsmål er lidt i samme boldgade. Det handler om de økonomiske test. Altså, vi ved jo, at inden for servicefagene kan det være utrolig vanskeligt at gennemskue, hvad konsekvenserne af at indgå en aftale med en serviceudbyder kan blive. Det kan være inden for advokatbranchen, det kan være inden for revisorbranchen, det kan være generelt inden for rådgivningsvirksomheder.
Der kunne jeg godt forestille mig, at det kunne være problematisk, at man ikke længere har muligheden for at opretholde økonomiske test som et krav for validiteten i de virksomheder, der altså ønsker at udbyde tjenesteydelser i Danmark. Er ministeren ikke enig i det?
Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg går ud fra, hr. Morten Messerschmidt nu er ovre i spørgsmål nr. S 2295. Er vi enige om det? O.k. så vil jeg svare på det næste spørgsmål, der er S 2295.
Overordnet handler artikel 14 i det forslag, der ligger
- nu ved vi jo ikke, når der kommer et nyt forslag - om, at medlemsstaterne ikke må lægge hindringer i vejen for, at virksomheder fra andre lande kan få adgang til deres markeder, og medlemsstaterne må således ikke opstille unødvendige og diskriminerende krav, der umiddelbart kan få den virkning, at egne virksomheder favoriseres.