Om Grækenlands åbning af grænserne for østarbejdere.

Spm. nr. S 2240

Til familie- og forbrugerministeren af: Per Clausen (EL):
»Hvornår forventer ministeren at der er indført fødevaremærkning i Danmark?«

Per Clausen (EL):

Forbrugerministeren har jo været involveret i mange og lange forhandlinger med forskellige interesseorganisationer for at få etableret en fødevaremærkning.
     I forbindelse med det behandlede Folketinget også et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Det endte jo selvfølgelig ikke med, at det blev vedtaget, men det endte med, at Fødevareudvalget kom med en beretning, hvoraf det fremgik, at der skulle etableres en fødevaremærkningsordning, og at det gerne skulle ske gennem en frivillig aftale. Hvis det ikke kunne lade sig gøre, skulle man foretage sig nogle ting, der sikrede, at man kunne få lavet en obligatorisk ordning enten i EU-regi eller også ved en ren national ordning. Nu stod der i beretningen, at det skulle være sket inden udgangen af 2005. Der vil jeg bare sige, at jeg ikke vil begynde at skælde ministeren ud over, at det ikke er sket endnu, for beretningen kom i november, og jeg kan godt forstå, at der skal bruges lidt tid også hen over jul til det. Men jeg vil godt høre, hvor vi står henne nu.

Familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed):

Nu sker det jo, at hr. Per Clausen og jeg har forskellige opfattelser af tingene, men jeg synes da, det er meget velgørende at konstatere, at her har vi altså en sag, som vi faktisk har samme opfattelse af.
     Det er rigtigt, at der er en beretning, der siger, at hvis vi ikke kan indgå en sådan frivillig aftale om en ernæringsmærkningsordning, skal der enten sigtes på en europæisk ernæringsmærkningsordning eller etableres en hjemmel til at gennemføre en national lovgivning.
     Jeg kan oplyse, at jeg allerede på et uformelt Ministerrådsmøde sidste år har bebudet, at Danmark vil arbejde for, at vi under alle omstændigheder får gennemført en europæisk ernæringsmærkningsordning, fordi jeg under alle omstændigheder mener, at det vil være det bedste. Og det vil jeg så følge op på nu.
     Det, der jo er sket, er, at en række organisationer har meddelt, på trods af de lange drøftelser vi har haft, og på trods af at de egentlig synes, at nu var vi nået frem til en ernæringsmærkningsmodel, der var fornuftig, at de alligevel slet ikke ønsker en national mærkningsordning. Det er detailhandelsorganisationer, og det er Landbrugsrådet, som har meddelt det.
     Det vil sige, at de ikke har meddelt det til mig, men de har informeret Politiken om det, og der har jeg så kunnet indhente den viden. Man har endnu ikke fortalt mig på nogen måde, at man står af forhandlingerne, men med de sonderinger, jeg har haft på grundlag af den pressemeddelelse, jeg fik fra Politiken, har jeg forstået, at det altså er hensigten, at man ikke ønsker at deltage i en ernæringsmærkningsordning.
     Nu drøfter jeg videre med fødevareindustrien og Forbrugerrådet og regner med i løbet af kort tid at have etableret en ernæringsmærkningsordning, som selvfølgelig ikke kan blive den succes i form af, at der kommer mærker på varerne ude i butikkerne, som den ville have været, hvis detailhandelen havde villet medvirke.

Per Clausen (EL):

Jeg synes jo lige som ministeren, at det er lidt forunderligt, at vi her har med en branche at gøre, der først kritiserer et mærke, hvorefter mærket bliver lavet om. De erklærer så, at nu ser mærket meget fornuftigt ud. Men så har de lige fundet ud af, at nu vil de slet ikke have noget nationalt mærke, nu skal det være et EU-mærke; ikke sådan at forstå, at de siger, at det ville være bedst, men sådan at de siger, at det skal være sådan.
     Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at vi risikerer at få en ernæringsmærkeordning her, som er baseret på aftaler med nogle, men som stort set ikke vil kunne genfindes i de danske butikker, fordi store dele af de involverede ikke er med og jo i virkeligheden gemmer sig bag EU.
     På den måde medvirker EU til at give de her organisationer mulighed for at blokere for indførelsen af et ernæringsmærke eller i hvert fald til, at ernæringsmærket ikke får nogen som helst gennemslagskraft. Hvad vil ministeren gøre for at forhindre det?

Familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed):

Jeg deler fuldstændig hr. Per Clausens forundring over reaktionsmønstret i de pågældende organisationer. Jeg mener, at man kunne have givet den melding for længe siden og ikke først nu, idet der jo var etableret eller foreslået en model, som egentlig både ernæringseksperter, erhvervsliv og forbrugerne syntes var fornuftig. Men det må jeg jo tage til efterretning.
     Og nej, jeg synes ikke, det er tilfredsstillende, at vi ikke nu hurtigt kan få en ernæringsmærkningsordning, hvor der er mærke på de sunde varer ude i butikkerne. Det finder jeg ikke tilfredsstillende.
     Derfor er det også, at jeg under alle omstændigheder arbejder videre med at få etableret modellen, få den notificeret over for EU, så vi i hvert fald har en model parat. For hvis vi ikke har det, kan jeg ikke presse på for, at vi alligevel på et tidspunkt får en ernæringsmærkningsordning i Danmark.
     Sideløbende med det vil jeg så arbejde så intensivt, som det er muligt på, at vi får sat et arbejde i gang i EU. Der er det sådan, at EU-Kommissionen har fremlagt en grønbog om bekæmpelse af den stigende overvægtige befolkning i Europa. Der vil mit bud bl.a. være, at vi skal bruge et ernæringsmærke til at forhindre det.

Per Clausen (EL):

Men synes ministeren ikke også, det er lidt ærgerligt, at man har fået indrettet EU-reglerne sådan, at det er muligt for organisationer her i landet, som ikke ønsker at lave en sådan ernæringsmærkningsordning, at skyde ansvaret over på EU og bare vælge at sige: Jamen vi må vente, indtil EU kommer med en mærkningsordning?
     Mener ministeren ikke, at det her måske er et meget godt eksempel på, at det i hvert fald, så længe man ikke har en EU-mærkningsordning, ville være fornuftigt, hvis de enkelte nationer havde mulighed for at gå i spidsen med nogle forsøg på, hvordan man kunne etablere de her ordninger? Det kunne jo også skabe et ganske godt udgangspunkt for en eventuel europæisk ordning på et senere tidspunkt.

Familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed):

Jeg synes ikke bare, at det er lidt ærgerligt, men jeg synes, det er meget ærgerligt, at vi ikke får en national ernæringsmærkningsordning nu. Jeg forstår slet ikke argumentationen fra detailhandelens side, for selv om vi nu får en principiel accept i EU af, at vi skal etablere en europæisk ernæringsmærkningsordning, vil det jo tage lang tid, før vi opnår enighed eller i hvert fald et tilstrækkeligt flertal i EU for, hvordan den model skal se ud.
     Man kan sige, at nu har vi i hvert fald udarbejdet et godt grundlag for vores input til de forhandlinger, men det varer formentlig lang tid, og vi ved jo ikke, om det nogen sinde bliver til noget. Derfor kunne man udmærket have etableret en national ernæringsmærkningsordning i Danmark, der kunne gælde, indtil vi fik en europæisk model, men sådan er det bare ikke. Det må vi jo tage til efterretning og i situationen gøre, hvad vi kan, og det er altså at få færdiggjort ernæringsmærkningsmodellen sammen med fødevareindustrien og Forbrugerrådet, anmelde den til EU, for det skal den, så den kan blive notificeret, og derefter har vi modellen parat. Så må vi bruge den på internettet og i andre sammenhænge, indtil vi kan få den på varerne herhjemme.

Per Clausen (EL):

Vi er i en situation netop nu, hvor der tales meget om en tænkepause i forbindelse med EU, og det diskuteres meget, hvordan man skal gøre EU spiselig for befolkningen. Mener ministeren så ikke, at man til EU - for regler gælder jo kun, indtil de er lavet om - kunne sige: Det er faktisk meget vigtigt for Danmark, for de danske forbrugere, at få mulighed for at etablere det her som en obligatorisk ordning, og derfor må man give Danmark og også andre nationer, der skulle have det ønske, mulighed for at gennemføre det, netop set i lyset af, at det går lidt langsomt på det her område med at få forbrugerinteresserne sat igennem i EU-systemet?

Familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed):

Jeg kan sige, at det også indgår i mine overvejelser, om der sideløbende med de andre tiltag burde gøres et forsøg på at tilvejebringe hjemmel i EU-reglerne til at indføre nationale regler, altså lovgivning om det her, så vi kunne lave en obligatorisk ernæringsmærkningsordning i Danmark. Det kræver en nærmere analyse, også af mulighederne for overhovedet at komme igennem med det, men også den mulighed indgår i mine overvejelser, så jeg vil ikke på forhånd afvise, at det også kunne være en mulighed, som vi kunne benytte os af igen, i hvert fald indtil vi måtte få en egentlig europæisk ernæringsmærkningsordning.