Hjælpemenu

Hovedmenu

Om servicedirektivet

Besvaret §20-spørgsmål

Besvarelse af spørgsmål S 1760 stillet af Morten Messerschmidt (DF) den 3. januar 2006.

Spørgsmål S 1760:

"Hvilke forventninger har ministeren til de forestående ændringer i regler om forbrugerbeskyttelse, som en vedtagelse af det af Kommissionen fremlagte forslag til servicedirektiv vil medføre, jf. forslagets art. 40, stk. 2, litra d?"

Svar:

Jeg har i relation til spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender, som har oplyst følgende:

"Ifølge direktivforslagets art. 40 , stk. 2, litra d), skal Kommissionen undersøge, hvorvidt der for at sikre, at det indre marked for tjenesteydelser fungerer tilfredsstillende, skal træffes yderligere initiativer eller fremsættes forslag om instrumenter vedrørende bl.a. forbrugerbeskyttelse og grænseoverskridende kontrakter.

I den forbindelse kan jeg oplyse, at Kommissionen har tilkendegivet, at den i 2006 vil udsende en grønbog om revision af EU´s forbrugerlovgivning med det formål at forenkle, fjerne indbyrdes modstrid og overlapninger i den gældende forbrugerlovgivning samt sikre et bedre forbrugerbeskyttelsesniveau. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig om, hvilke ændringer der vil blive foreslået som følge af denne gennemgang."