Om EU's landbrugsstøtte

Spm. nr. S 1739

1) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Vil statsministeren på baggrund af den franske modstand mod reformer af EU's landbrugsstøtte og den britiske modstand mod at give indrømmelser på den britiske milliardrabat oplyse, om han er tilfreds med den aftale, som EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om for perioden 2007-2013?«

Morten Messerschmidt (DF):
Vi var jo lige før jul vidner til et noget besynderligt forløb i London. Vi oplevede, at alle pludselig var så optaget af at lave et budget, at man tilsyneladende opgav en lang række af de principper, man hidtil havde kæmpet for, især fra fransk og britisk side.
     Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få statsministerens vurdering af det budget - det miskmaskbudget kan man måske kalde det -som kom ud af det. Statsministeren er jo, som jeg forstår det, en glødende europæer, en varm tilhænger af et samlet Europa, som skal tackle problemerne, og derfor må det efter min mening ikke have været behageligt at se denne vision om et samlet Europa udmøntet i nogle praktiske diskussioner, som kun gik på fordeling af penge.
     Det er jo ikke et spørgsmål om vision. Det er et spørgsmål om hard cash, og det må være vanskeligt for statsministeren at være med i sådanne forhandlinger, så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre statsministerens vurdering af det budget, der kom ud af forhandlingerne.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)
Jeg kan sige til hr. Morten Messerschmidt, at jeg er endda overordentlig glad for og tilfreds med den budgetaftale, der er indgået.
     Selvfølgelig er det rigtigt, at en budgetaftale handler om kontanter, for hvad skulle den ellers handle om? Det handler jo om, hvordan vi skal skaffe penge til forskellige aktiviteter på europæisk plan frem til 2013, så det er faktisk et langtidsbudget.
     Hr. Morten Messerschmidt kalder det et miskmask, men jeg vil altså sige, at alle budgetter er jo kompromiser, hvor man ikke får alle ønsker opfyldt; ét land har den interesse, et andet land har den interesse, og der skal være enstemmighed. Men alt taget i betragtning må man sige, det er meget flot, at 25 lande kan nå til enighed om fordelingen af ressourcerne helt frem til 2013, så ud fra en samlet betragtning er jeg faktisk overordentlig tilfreds med den budgetaftale, der blev indgået før jul.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg må indrømme, at jeg stadig har svært ved at forestille mig, at en liberal statsminister kan være tilfreds med et budgetforlig for Europa, hvor 70 pct. af pengene går til ren planøkonomi. Jeg har altså meget svært ved at forstå, at en statsminister - i hvert fald en liberal statsminister - kan være tilfreds med det, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge: Er statsministeren glad for budgettets indhold, eller er han bare glad for, at der blev vedtaget et budget? Det er klart, at var der slet ikke blevet vedtaget et budget, havde det været endnu et nederlag for EU, og det er klart, at som stærk proeuropæer havde det ikke været i statsministerens interesse.
     Men hånden på hjertet: Indholdet stemmer jo ikke på nogen måde overens med de visioner, med de ord og med de flotte taler, som statsministeren ellers holder. Der bruges stadig en enorm stor sum penge til den landbrugsstøtte, som er skadelig for både europæerne og resten af verden, og der bruges en enorm sum penge til den strukturstøtte, som er skadelig, både for dem, der betaler - det er primært os højtbeskattede her højt oppe mod nord - og for de lande, der modtager støtten, fordi den for et meget stort antal landes vedkommende sætter dem i stå.
     Er det indholdet af budgettet, statsministeren er glad for, eller er det kun det forhold, at der overhovedet kom en aftale i stand, statsministeren er glad for?

Kl. 13.05

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Begge dele, men navnlig at der er tale om en aftale med et godt indhold. Vi kunne godt have ventet nogle måneder med at lave et budget, men det er fint, at der kom en aftale i stand. Det er i sig selv godt, men det er først og fremmest indholdet, jeg er glad for.
     For det første er jeg glad for, at det er et ansvarligt budget; det holder sig inden for en fornuftig økonomisk ramme på godt 1 pct. af landenes bruttonationalindkomst, så det er faktisk et meget ansvarligt budget. For det andet er det et godt budget for de nye medlemslande, for jeg deler slet ikke hr. Morten Messerschmidts opfattelse, at det er til skade for de nye medlemslande at få penge fra strukturfondene. Tværtimod viser erfaringerne fra dengang, da Portugal, Spanien og Grækenland kom med i EU, at det virkelig har stimuleret den økonomiske udvikling, at de i en periode kunne få strukturfondsstøtte, så det er til gavn for de nye lande.
     Endelig har vi fået en dansk mærkesag opfyldt. EU vil lægge større vægt på forskning og udvikling og gøre mere på de områder, så også derfor er jeg meget tilfreds med aftalen.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg er utrolig glad for at høre, at statsministeren også har fæstet sig ved 1 pct.-spørgsmålet. Men derfor er jeg også forundret over, at flere medlemmer af regeringen gentagne gange har afvist Dansk Folkepartis forslag om, at Danmark skulle melde sig ind i 1 pct.-klubben inden forhandlingerne, for det ville da have været helt oplagt. Jeg er fuldstændig enig med statsministeren, men jeg er bare forundret over, at statsministeren nu er så glad for, at man næsten har fået 1 pct.-kravet opfyldt, når man tidligere ikke har villet følge Dansk Folkepartis råd.
     Angående strukturfondene må jeg altså minde statsministeren om, at en lang række sydeuropæiske lande, som statsministeren roser for at have fået noget ud af strukturfondsmidlerne, jo netop har oplevet, at når EU har doneret penge, har de nationale regeringer trukket penge tilbage. Det vil sige, at EU fuldstændig har taget ansvaret fra de nationale regeringer i de sydeuropæiske lande, hvem der så end er tale om, og det er da ikke god og ansvarlig politik. Det er da at fratage vælgerne og regeringerne ansvaret for deres eget lands udvikling.
     Når det gælder forskningsbevillingerne, kunne jeg godt tænke mig at høre, om statsministeren vil forholde sig til, at man faktisk har det helt modsatte synspunkt i store kredse
i Europa-Parlamentet. Man taler faktisk om at nedstemme det budget, som statsministeren roser, netop fordi ambitionerne med hensyn til forskningsbevillingerne er alt, alt for lave.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
For det første vil jeg sige om strukturfondsmidlerne, at Irland vel er det mest oplagte eksempel på, hvilken vældig økonomisk kraft der ligger i, at man i en periode, hvor et land stadig er relativt fattigt, stimulerer den økonomiske udvikling gennem forskellige former for strukturfondsstøtte. Den støtte gav man Irland, og nu er Irland kommet så godt med økonomisk, at det faktisk er begyndt at blive en af nettobidragyderne til EU's budget. Det er jo en helt fantastisk udvikling, og jeg tror, vi vil se noget af det samme i Sydeuropa og senere også i Østeuropa.
     Med hensyn til forskning og udvikling havde vi da fra dansk side gerne villet komme længere. Vi foreslog en fordobling af EU's indsats på forskningsudviklingsområdet, og nu er målet 75 pct.s stigning. Det er selvfølgelig ikke 100 pct., men det er i hvert fald et stort og godt skridt i den rigtige retning, og derfor er jeg godt tilfreds.

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg synes, det er besnærende, når statsministeren netop nævner Irland, for hvad er det helt præcist, Irland har brugt strukturfondsmidlerne til? Det er jo netop at skaffe et så stort økonomisk råderum, at man har har kunnet sænke erhvervsskatten markant. Irland er det land i Europa eller i hvert fald blandt de 15 gamle EU-lande, der har den laveste erhvervsskat, og det er da klart, hvorfor det er tilfældet. Når man kan få penge fra de andre EU-lande til at finansiere de modeller, man gerne vil finansiere inden for landbruget og andre områder for at få sin økonomi skubbet i gang, åbner det jo for et nationalt råderum, så man så kan sænke sine skattesatser osv. og ikke behøver beskatte sine egne borgere så hårdt.
     Jeg har meget svært ved at forstå, at det kan være den danske statsministers officielle holdning, at det er godt, at Irland kan få penge fra Danmark, Tyskland og andre EU-lande, så det kan sænke sine egne skatter og ikke beskatte sine egne borgere så hårdt. Er det virkelig det ræsonnement, som ligger til grund for statsministerens vision om et samlet budget for Europa?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg troede altså ikke, hr. Morten Messerschmidt er modstander af, at landene selv bestemmer deres skatteprocenter. Jeg troede nærmest, hr. Morten Messerschmidt er tilhænger af, at det skal landene netop selv kunne gøre, og at han ikke vil straffe lande, som kører med lavere skatteprocenter end andre. Der er måske noget, jeg har misforstået, men hidtil har jeg opfattet hr. Morten Messerschmidts holdning sådan.
     Jeg ser tingene i et langt større perspektiv. Jeg mener nemlig, at hvis vi viser solidaritet med de mindre udviklede og fattigere regioner i Europa ved at yde strukturfondsstøtte til en række af dem, hjælper vi dem på fode. Så bliver der mere økonomisk aktivitet, der bliver mere beskæftigelse, indkomsterne bliver højere, dermed bliver efterspørgslen større, og så kommer der bedre markeder for danske virksomheder. Det var jo lige præcis det, der skete i Europa, da de sydeuropæiske lande kom med: Der blev igangsat en positiv økonomisk udvikling, som har gjort, at de i dag er købekraftige, og at vi har en vældig handel med dem. På den måde får vi en situation, hvor alle vinder, for det er hjælp til selvhjælp.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Kl. 13.10