Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU's bekæmpelsesplan for fugleinfluenza

Besvaret §20-spørgsmål

Folketinget har ved skrivelse af 4. januar 2006 (spørgsmål nr. S 1722 ) anmodet om min besvarelse af følgende af Per Clausens (EL) still et spørgsmål:

Spørgsmål S 1722:

"Kan ministe ren bekræfte, at England implementerer direktivet om EU´s bekæmpelsesplan for fugleinfluenza således, at der udelukkende indføres en registrering af besætninger med mere end 50 dyr og uden at indføre blodprøvetest forud for, at fjerkræ kan sælges?"

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til.

"Det nye Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (AI) blev vedtaget december 2005 og skal implementeres i de enkelte medlemsstater senest den 1. juli 2007.

I det gældende direktiv 92/40/EØF af 19. maj 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza er det fastsat, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger der skal anvendes i tilfælde af et udbrud af fugleinfluenza hos fjerkræ. Der er imidlertid ikke fastsat bestemmelser om regelmæssige u ndersøgelser af sygdommens forekomst hos fjerkræ og vilde fugle. Det er fastsat siden august 2002 ved kommissionsbeslutninger, hvorefter det er bestemt, at de enkelte medlemsstater forelægger EU-Kommissionen et overvågningsprogram for fugleinfluenza i fjerkræ og vilde fugle. EU-Kommissionen har afholdt møder med medlemsstaterne om det kommende overvågningsprogram for 2006, hvilket har resulteret i en kommissi onsbeslutning om gennemførelse af undersøgelsesprogrammer for fugleinfluenza i fjerkræ og vilde fugle i medlemsstaterne i 2006. I kommissionsbeslutningen er fastsat rammerne for overvågningsprogrammet, mens det er den enkelte medlemsstat, der gennemfører p rogrammet på baggrund af de konkrete forhold i landet.

Fødevarestyrelsen har fra de engelske myndigheder fået oplyst, at det overvejes at indføre registrering af fjerkræbesætninger, og at der i den forbindelse er foreslået en grænse på 50 dyr for registreringen."