Om GMO
Mette Gjerskov (S)
Vil ministeren kommentere udsagn fra Greenpeace om, at dokumenter og forsøgsresultater vedrørende GMOrisikovurderinger hemmeligholdes trods lovgivning om offentliggørelse?
Miljøministeren
Det er regerings opfattelse, at der bør være så stor åbenhed og transparens i for hold til beslutninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer som mulig.
Af udsætningsdirektivet's artikel 25 (2001/18/EF), stk. 1 fremgår det imidlertid, at "Kommissionen og medlemslandene må ikke til tredjemand videregive fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til dette direktiv, og skal beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der knytter sig til de modtagne data."
Det vil sige, at den, der søger om en markedsføringsgodkendelse i henhold til udsætningsdirek tivet kan angive, hvilke af oplysningerne i anmeldelsen, der skal være fortrolige. Anmelderen skal begrunde sit ønske om , at oplysningerne holdes fortrolige, og det land, som behander ansøgningen først .
Anmelderen kan dog under ingen omstændigheder holde følgende dele af sin anmeldelse fortrolig:
- en generel beskrivelse af GMO'en eller GMO'ern
- anmelders navn og adresse
- formålet med udsætningen samt stedet og den påtænkte brug, metoder og planer for overvågningen samt for beredskabsplanen
- miljørisikovurderingen
Udsætningsdirektivets regler er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætni ng i miljøet af genetisk modificerede organismer, og gælder således i Danmark. De dele af en ansøgning , som er holdt fortrolig med henvisning til artikel 25, stk.1 i udsætningsdirektivet, kan Skov - og Naturstyrelsen derfor ikke udlevere til tredjepart.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at alle oplysninger, også de fortrolige, indgår i de vurderinger,de danske myndigheder gennemfører forud for fastlæggelse af den danske holdning.