Spm. nr. US 75

Bjarne Laustsen (S):
Jeg har noteret mig, at regeringen samler på en række sager, hvor man placerer ansvaret hos EU, når det drejer sig om svinetransport, når det drejer sig om laks og alt muligt andet. Det giver altså et negativt indtryk i befolkningen.
 Nu har vi jo set de her billeder af den her dyretransport til Tyskland, der gik galt, og jeg tror kun, at vi har set toppen af isbjerget. Jeg tror, at der er mange flere, og politiets kontrol viser jo også, at der er problemer af forskellig karakter.
 Mit spørgsmål til justitsministeren er: Nu når vi har nogle danske regler, der siger, at der var et overlæs på 126 dyr på den her transport, men at der efter tyske regler var en overskridelse på 160, hvordan kan det så være, når vi bryster os af i Danmark og ministeren har sagt, at vi går foran her, at man så ikke allerede har taget fat alle de steder, hvor vi kan, for andre EU-lande har langt bedre plads
i svinetransporterne, end vi kræver herhjemme? Jeg vil gerne spørge: Hvad nøler justitsministeren egentlig efter?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil da gerne sige til hr. Bjarne Laustsen, at jeg sandelig ikke nøler det mindste på det her område. Og jeg skal heller ikke skyde skylden på tidligere regeringer, som måske heller ikke har udnyttet EU-reglerne optimalt.
 Det, jeg synes har været godt, har været, at der i Danmark har været en fælles forståelse fra næsten alle partier i Folketinget om, at øvelsen måtte gå ud på, at på de områder, hvor vi nationalt kan stille skrappere krav, gør vi det, men selvfølgelig sagligt begrundet; på de områder, hvor der er EU-regler, prøver vi at gå til maksimum af, hvad der kan lade sig gøre.

Kl. 12.15

 For så vidt angår spørgsmålet om arealkrav, var der en ganske, ganske god og også meget saglig debat her i Folketinget, en forespørgselsdebat om det her emne. Efter den forespørgsel, hvor et flertal i Folketinget vedtog nogle hensigtsmæssige retningslinjer, som jeg som minister skulle arbejde videre efter, har vi nu foretaget nogle ændringer af transportreglerne i Danmark.
 Med hensyn til de skærpede arealkrav, som hr. Bjarne Laustsen efterlyser, kender jeg ikke præcis lovgivningen i Tyskland, men jeg kan i hvert fald sige, at de arealkrav, vi arbejder med nu, er så skrappe, som de kan være i EU-sammenhæng, så de er i hvert fald mindst lige så skrappe som i Tyskland. De blev sendt i høring i november måned.
Kommissionen er blevet hørt, fordi der altså EU-retligt er den her mulighed for, at Kommissionen skal ind og høres; de er høringspart i en sådan sag. Den har haft nogle bemærkninger, og dem er vi ved at indarbejde nu, men bekendtgørelserne vil forhåbentlig blive udstedt her i sommerferien, hvor dialogen med Kommissionen er færdig.
 Der bliver altså nye, skrappere arealkrav, så Danmark ikke på det her område er længere bagud end andre lande, som vi normalt gerne vil sammenligne os med.
 Jeg vil godt understrege, at for mig er bundlinjen altså ikke at være ens med Tyskland, det er de bedst mulige dyrevelfærdsregler. Jeg har ikke et problem med, at vi på nogle områder også går videre, end man gør i andre lande, hvis ellers det kan holdes inden for EU-retten.

Bjarne Laustsen (S):
Jeg er da glad for, at ministeren vil gøre noget, men jeg har jo spurgt efter et responsum, altså om ministeren ville oplyse, hvordan reglerne er i de andre lande, for jeg er fuldstændig enig i, at hvis der er andre lande, der har endnu bedre regler end Tyskland, skal vi tilstræbe dem.
 Ministerens svar var, at det ville tage hundrede år og en krig, men at man godt ville prøve at kigge på det. Det synes jeg vi skal gøre, for når tyskerne har det, må det være, fordi de har argumenteret for, at der er behov for det.
 Derfor synes jeg bare, og nu har ministeren jo været minister i nogle år, at det, når man hele tiden har sagt, at vi ikke kan komme længere på grund af EU, og det så viser sig, at det kan man - i den her sag ligger der jo en lang række afslørende materialer, hvor man selv kan dokumentere, at der var 160 efter tyske forhold, 126 efter danske - da bare simpelt hen er et spørgsmål om at komme i gang med at forbedre dyrevelfærden på det her område.
 Derfor vil jeg godt spørge, om ministeren hurtigt vil sætte det her arbejde med at udarbejde det responsum i gang, så vi kan se, hvor langt de andre lande er kommet.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at det gør jeg da gerne. Jeg spørger gerne i de andre EU-hovedstæder om, hvordan reglerne er.
 Det, jeg sagde til hr. Bjarne Laustsen i det åbne samråd, og som jeg gerne vil gentage, er, at der, hvor jeg synes, vi skal prøve at koncentrere kræfterne, er i forhold til de lande, hvor man sætter dyrevelfærd højt. Det er ikke for at sige noget decideret grimt om de sydeuropæiske lande, men det er nok ikke der, vi skal finde den store inspiration til nye regler.
 Men vi spørger gerne i andre lande til, hvordan regelsættet er, og - vi kan jo ikke tvinge dem til at svare inden for en uge - vi vil da gerne arbejde for, at de svarer. Det sagde jeg også til hr. Bjarne Laustsen.
 Jeg synes bare, at dyrene ikke kan vente på, at ministerierne fra forskellige lande svarer. Vi må forsøge at arbejde os videre frem og forbedre reglerne løbende, og det har vi gjort. Også når det gælder arealkravene, er vi i gang med at skærpe reglerne, men vi bliver nødt til at overholde de regler, der blandt andet er i forhold til EU om, at Kommissionen skal høres. Og det er altså det, der, om man så må sige, har været med til at forsinke en bekendtgørelse, som ellers var klar til at træde i kraft.
 Men det vil den forhåbentlig gøre inden for kort tid, og jeg stopper jo ikke ved det. Der er en ny transportforordning, som giver os nye muligheder, og den har jeg tænkt mig at udnytte. Det betyder blandt andet, at vi i forbindelse med noget af det, der optager rigtig mange danskere, nemlig udsættersøerne, vil lave en maks. 8 timers-transportgrænse den. 1. januar 2007.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg vil lige henstille, at man så vidt muligt overholder tiderne, for ellers når vi ikke alle igennem, så hvis man kan korte spørgsmålene og også svarene lidt ned, vil det være til gavn for de sidste, der står på min seddel her i dag. Det er bare en høflig henstilling.
 Hr. Bjarne Laustsen, værsgo.

Bjarne Laustsen (S):
Spørgeren synes, det er væsentligt, at de 2 millioner grise, vi sender ud af landet, også skal have ordentlige forhold. Derfor synes jeg, det er en væsentlig drøftelse, vi har her. Og derfor vil vi gerne holde fokus på, at alt det, vi kan gøre fra dansk side, vil blive gjort i den her sag.
 Jeg er meget spændt på at se den bekendtgørelse og alt det der, om den som minimum lever op til de tyske bestemmelser. Jeg siger ikke, at ministeren skal gå til Grækenland eller Portugal, men her var der altså et eksempel, hvor man bare skulle lige syd for den dansk/tyske grænse for at få et eksempel på, hvor det var bedre.
 Jeg vil så gerne tage fat i en anden ting. Det er, at der i forhold til de papirer, der kom ud af den her ulykkelige sag, har været spørgsmål om, hvor meget kontrol man kunne foretage, om man kunne foretage en 100-procents-kontrol af alle de dyretransporter, der blev foretaget.
 Der har vi jo fået et stykke papir fra Svend Johansen, dyrlægen, der tilså dyrene inden afgangen, og der siger man så, at man i den her region vil hæve kontrollen fra 2 til 100 pct. Så vil jeg gerne spørge efter, om det også er brugerfinansieret.

Kl. 12.20

(Kort bemærkning). Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil sige to ting til hr. Bjarne Laustsen, og det er jo en gentagelse af vores åbne samråd fra forleden.
 For så vidt angår stikprøvekontrol, er det ikke min vurdering, at man kan foretage en 100-procents-stikprøvekontrol. Det at foretage en stikprøvekontrol betyder, at man tager en stikprøve, og en 100-procents-kontrol er altså ikke en stikprøvekontrol. Men vi har tilkendegivet, at man efter en juridisk opfattelse med lidt hiv og sving godt vil kunne argumentere over for Kommissionen for, at 25 pct. fortsat er en stikprøvekontrol. Så det er, hvad vi mener er muligt.
 Det er så ikke muligt at gøre det via brugerbetaling, det ville jo fuldstændig vilkårligt ramme dem, man så foretager en stikprøve af. Men det er selvfølgelig muligt at finansiere det via f.eks. finanslovforhandlingerne, hvor de partier, der er interesserede i, at der bliver øget kontrol på det her område, så også er med til at finde pengene, ved at de møder mere talstærkt op.

(Kort bemærkning). Bjarne Laustsen (S):
Jeg tror, at der er behov for, at ministrene taler sammen i regeringen, og der tænker jeg på to konservative ministre. Forbrugerministeren var ude at sige, at vi i oppositionen ikke har forstået noget af det, fordi der var brugerbetaling på det her område. Nu siger justitsministeren, at det ikke er muligt at indføre egenbetaling.
 Jeg synes, at de, der tjener på at sende 2 millioner grise ud af landet, også må betale regningen for, at der er en effektiv dyrlægekontrol, og at dyrene er i en stand og har nogle forhold undervejs, så de kan klare transporten frem til bestemmelsesstedet, når nu det er muligt at gøre det.
 I det samme papir her står der jo, at man fra den 23. maj 2005 vil hæve kontrollen fra 2 til 100 pct. Det er det, som forbrugerministeren, hr. Lars Barfoed, oplyste Fødevareudvalget om i sidste uge. Der må da være en misforståelse i regeringen, hvis man siger, at man ikke kan hæve det til 100 pct. og ikke kan indføre brugerbetaling, når nu ministeren siger, at det rent faktisk foregår.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg holder meget af Folketingets spørgetime her om tirsdagen, men indimellem er man jo begrænset af, at der kun er 1 minut til rådighed, og det ved hr. Bjarne Laustsen også udmærket godt.
 Når vi taler om kontrol af dyr, er der ikke tale om kontrol én gang. Der er dels tale om en kontrol, der skal finde sted, før dyrene overhovedet bliver læsset om bord på vognen, altså ude ved gården. Det er den ene kontrol. Der er det rigtigt, at der er der brugerbetaling med i. Den kontrol, jeg troede vi var enige om at vi talte om, er den anden kontrol, der foregår på rampen, f.eks. når der bliver omlæsset ved samlestederne. Og der er der tale om en stikprøvekontrol.
 Så vi taler altså om flere forskellige kontroller. Man bliver kontrolleret mange gange undervejs. Den sidste kontrol er så en stikprøvekontrol, og forbrugerministeren og jeg er fuldstændig enige om, at der er sådan nogle øvre rammer for, hvor høj en procentsats man kan komme op på, når det gælder stikprøvekontrollen. Men vores vurdering er, at man vil kunne komme op på 25 pct.

Hermed sluttede spørgsmålet.