Hjælpemenu

Hovedmenu

Om afstemningen om EU-forfatningen

Besvaret §20-spørgsmål

Spørgsmål nr. S 994 til udenrigsministeren den 25. april 2005 til skriftlig besvarelse stillet af Peter Skaarup (DF):

"Er udenrigsministeren enig i udtalelserne fra den franske udenrigsminister Michel Barnier om, at EU-forfatningen vil falde til jorden, hvis enten Frankrig eller Danmark stemmer nej, og anerkender ministeren i bekræftende fald, at et fransk nej vil være tilstrækkeligt til at annullere EU-forfatningen, og at den danske afstemning om EU-forfatningen den 27. september således skal aflyses i tilfælde af et fransk nej?"

Svar:

Frankrigs udenrigsminister Michel Barnier har ikke udtalt, at forfatningstraktaten vil falde til jorden, hvis enten Frankrig eller Danmark stemmer nej. Det, som Barnier i lighed præsident Chirac har sagt, er, at der ikke vil ske en genforhandling af forfatningstraktaten i tilfælde af et fransk nej. Det er to forskellige ting.

Forfatningstraktaten kan først træde i kraft, når alle medlemslande har ratificeret den. Regeringen mener fortsat, at så længe der er en traktat at stemme om, bør vi gennemfører folkeafstemningen den 27. september. I øvrigt anbefalede Michel Barnier ved samme lejlighed, at alle de bebudede afstemninger blev opretholdt uanset udfaldet af den franske afstemning.