Om folkeafstemningen den 27. september 2005

Spm. nr. S 703

1) Til statsministeren af:
Rune Lund (EL):
»Kan statsministeren oplyse, hvad det egentlig er, danskerne skal stemme om ved folkeafstemningen den 27. september 2005 i tilfælde af et nej til EU-forfatningen i Frankrig den 29. maj 2005?«

Rune Lund (EL):
Jeg har stillet spørgsmålet, fordi der efterhånden er kommet mange meningsmålinger i Frankrig angående den kommende afstemning om EU-forfatningen. De tyder jo på et nej, og det rejser spørgsmålet: Hvis det bliver et nej, hvad sker der så?
I Danmark har vi folkeafstemning den 27. september, og det er jo lidt uklart, hvad det egentlig er, vi skal stemme om, hvis franskmændene stemmer nej. Så er forfatningen jo formelt faldet, og derfor spørger jeg, om statsministeren kan fortælle os, hvad det egentlig er, vi skal stemme om den 27. september, hvis franskmændene stemmer nej den 29. maj.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det, vi skal stemme om den 27. september, er EU's nye traktat. Sådan er det.

Rune Lund (EL):
Jeg er godt klar over, at det er den, vi skal stemme om, men det, som undrer lidt, er: Hvad er begrundelsen for at stemme om denne forfatning, når den er faldet? Formelt er den jo faldet, hvis det bliver et fransk nej den 29. maj.
Jeg har selv en begrundelse for, hvorfor vi bør stemme om den. I Enhedslisten mener vi faktisk, at folkeafstemningen skal gennemføres, men hvad er statsministerens begrundelse for, at vi skal gennemføre afstemningen, hvis det bliver et nej i Frankrig den 29. maj?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er, at det ikke er franskmændene, der skal bestemme, hvad vi gør i Danmark. Det bestemmer vi i Danmark.

Rune Lund (EL):
Men hvis det nu bliver et nej i Frankrig, er forfatningen jo officielt faldet, og jeg kunne godt tænke mig, at statsministeren bekræfter, at det faktisk er det, der kommer til at ske, altså at forfatningen faktisk er faldet.
Men mener statsministeren bare, at danskerne skal have lov til at sige, hvad de mener om EU-forfatningen, eller er man i virkeligheden fra statsministerens side lidt interesseret i at fifle med det franske nej og lægge pres på franskmændene, for at de skal omgøre deres afstemning? Er det den dagsorden, der foreligger fra statsministerens side, eller hvad er formålet?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Mit synspunkt er i al sin enkelhed, at i Danmark træffer vi beslutning om, hvad vi synes er i Danmarks interesse, og det skal andre lande ikke bestemme.
Må jeg i øvrigt minde om, at hvis vi tager fat i det historiske, sagde den danske befolkning i 1992 nej til Maastrichttraktaten, hvorefter den danske regering bad de andre lande om at fortsætte ratifikationsproceduren, hvad man også gjorde i alle de andre lande.

Kl. 13.05

Rune Lund (EL):
Ja, det er rigtigt. Men når statsministeren siger det, er statsministeren så ikke allerede i gang med at fifle med et eventuelt fransk nej den 29. maj? Hvis det bliver et nej den
29. maj i Frankrig, er forfatningen jo faldet, og jeg har meget svært ved at se præcist, hvilke områder man skal fifle med i den situation.
I øvrigt vil jeg også gerne sige, at Enhedslistens oprindelige holdning jo var, at afstemningerne skulle afholdes den samme dag i hele EU, for så havde vi nemlig undgået al den ævlebævlesnak om, i hvilken rækkefølge der skulle stemmes, og hvad der ville ske, hvis det blev ja det ene sted og nej det andet sted og måske noget midtimellem det tredje sted. Det, vi ved nu, understreger i virkeligheden, at det var rigtigt, at Enhedslisten sagde, at afstemningsdatoen bør være den samme i hele EU, for så havde vi undgået den tvivl. Men det ville jasiden jo ikke, fordi der gik taktik i det. Man ville gerne have, at de lande, det var lettest at overbevise om, at der skulle stemmes ja, skulle stemme først, og er det i virkeligheden ikke at fifle med det franske nej, når statsministeren siger det, han siger nu?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg har aldeles ikke nogen hensigt om at fifle med det franske nej, hvis det bliver et nej, eller et ja, hvis det bliver et ja. Det er franskmændenes egen afgørelse. Det er Enhedslisten, der vil fifle med den danske befolknings ret til at træffe afgørelse om danske forhold, og det er meget tankevækkende, at Enhedslistens politik er at lægge danskernes skæbne i franskmændenes hænder. Det er ikke min linje. Min linje er, at i Danmark træffer vi selv beslutning om danske forhold.

Hermed sluttede spørgsmålet.