Om en fuld liberalisering af EU's sukkerproduktion

Spm. nr. S 678

9) Til fødevareministeren af:
Steen Gade (SF):
»Hvordan agter ministeren aktivt at arbejde for en fuld liberalisering af EU's sukkerproduktion og -forsyning i overensstemmelse med Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris beretning over B 119 fra juli 2003?«

Skriftlig begrundelse

Udvalgsberetningen pålagde regeringen at arbejde for en fuld liberalisering af EU's sukkerproduktion og -forsyning inden for højst 5 år, og en omgående åbning for fuld adgang til EU's sukkermarked for de mindst udviklede lande. Et flertal konstaterede dengang, at EU's protektionistiske sukkerordning er til stor skade for en række udviklingslande, betales dyrt af EU's forbrugere, fører til en voldsom forvridning af et frit marked og derfor ikke kan forsvares på nogen måde. Kommissionen fremsatte et mindre vidtgående reformforslag i juli 2004, og det diskuteres fortsat i Ministerrådet med henblik på fremsættelse af et endeligt forslag i juni 2005. Det forventes, at forslaget skal kunne vedtages inden WTO ministermødet i Hong Kong i december. Der er kommet flere indikationer af stærk modstand mod en reform fra en større gruppe EU-lande, og senest har Parlamentets Landbrugsudvalg i marts 2005 godkendt en rapport om sukkerordningerne og fået det til at fremtræde som om, at der er flertal i Parlamentet for at bevare støtten til EU's sukkerproduktion. Der er derfor al mulig grund til, at den danske regering tydeligt og aktivt arbejder for en afvikling
i overensstemmelse med Folketingets beslutning.

Steen Gade (SF):
Det er kendt, at EU's sukkerordning er en stor belastning for skatteyderne. Det koster 40 mia. kr. for EU's skatteydere og forbrugere om året, og desuden er det til stor skade for ulandene, specielt mange af de fattige ulande. Derfor er der god grund til at kæmpe hårdt for at leve op til den beretning, der blev skrevet i 2003.
Det, jeg vil spørge regeringen om, er: Når der nu ligger et forslag fra EU-Kommissionen, som efter min opfattelse ikke lever op til det, EU har lovet op til WTO-forhandlingerne i Hongkong her til efteråret om at afvikle eksportstøtten, hvad gør regeringen så for virkelig aktivt at følge op på den beretning, hvor vi skulle kræve en fuld liberalisering af sukkerhandelen hurtigst muligt?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Inden for et par måneder forventer jeg, at Kommissionen vil fremsætte deres egentlige forslag til reform af EU's markedsordning for sukker. De drøftelser, der har fundet sted siden Kommissionens meddelelse fra juli 2004, tyder desværre ikke på, at der på nuværende tidspunkt vil kunne findes et flertal for en vidtgående reform af EU's sukkerordning.
Det skal imidlertid ikke forhindre mig i at fortsætte den linje, som jeg har ført hidtil, og linjen er på ethvert relevant tidspunkt at advokere for behovet for en liberalisering af sukkerordningen.
På baggrund af den strategi, som regeringen udarbejdede
i sommeren 2003 til liberalisering af sukkerordningen, blev der fra dansk side fremlagt et memorandum herom for Ministerrådet for landbrug og fiskeri. På ethvert rådsmøde, hvor sukkerreformen har været debatteret, har jeg fremført synspunktet, ligesom jeg også gerne har benyttet muligheden for at drøfte sagen, når jeg har haft bilaterale møder med mine kolleger. Der er således blandt de øvrige lande eller
i Kommissionen ingen tvivl om, hvad den danske indstilling til indholdet af den foreslåede reform er. Når jeg rejser til Tjekkiet primo maj vil jeg således også sætte den kommende reform på dagsordenen, ligesom den har været det i det forløbne halve år, hvor jeg f.eks. har mødtes med kolleger fra Frankrig, Polen, Estland og Ungarn. Men realistisk set er der på nuværende tidspunkt ikke meget, der tyder på, at der vil være flertal for en liberalisering endsige en vidtgående reform af den europæiske sukkersektor. Som det også fremgår af begrundelsen for spørgsmålet, lader det heller ikke til, at Europa-Parlamentet vil trække i den - fra dansk side set - rigtige retning. Parlamentets beretning, som blev støttet af et stort flertal, kan mest af alt siges at gå ud på så lidt reform som overhovedet muligt, ligesom en række EU-lande ønsker så lidt reform som muligt. De mindst udviklede lande ønsker heller ikke en reform, som sænker priserne i EU. Tværtimod vil disse lande gerne begrænse deres eksport gennem kvoter, og dette til trods for at EU har givet sukker fra disse lande fri adgang fra 2009 gennem initiativet »Alt undtagen våben«.

Steen Gade (SF):
Tak for svaret. Jeg er enig med ministeren i, at situationen rundt omkring os ikke ser særlig lystelig ud med et Parlament, som ikke ønsker reformer, og en stor gruppe lande
i EU, der heller ikke ønsker reformer. Det, jeg gerne vil have undersøgt hos ministeren, er: Er regeringen enig i, at det udspil fra Kommissionen, som indtil nu har været drøftet, ikke lever op til EU's egne forpligtelser til at afskaffe eksportstøtten? For EU har jo tidligere lovet WTO - og skal levere varen senest i Hongkong
- at man faktisk afvikler eksportstøtten. Det betyder efter min opfattelse, at man, hvis man skal leve op til det løfte, faktisk også er nødt til at liberalisere. Man er oven i købet nødt til at liberalisere mere end det udspil, som Kommissionen har lagt på bordet. Er ministeren enig i det?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil sige det på den måde, at det jo ikke er sagt, at den kommende reform ikke vil blive vidtgående. Det er for tidligt at sige noget om det, og en årsag til, at Kommissionen ikke er fremkommet med dens forslag endnu, er jo netop, at den vil afvente WTO og appelafgørelsen, som også spørgeren nævner her.
Appellen forventes omkring den 1. maj og vil, hvis den opretholder den oprindelige afgørelse, er jeg enig med spørgeren i, medføre et væsentligt pres for en dybtgående reform af sukkerordningen. En eksport af sukker fra EU af det nuværende omfang vil i så fald ikke være mulig, og dette vil
i givet fald også føre til et pres for et større prisfald eller en større kvotereduktion end hidtil drøftet.

Kl. 14.35

Jeg vil gerne sige, at der ikke skal være tvivl om, at vi fra regeringens side er enige med spørgeren i, at der skal ske en liberalisering af sukkerordningen, ligesom regeringen
i WTO vil arbejde for, at verdenshandelen, herunder handelen med landbrugsvarer, liberaliseres til gavn for også de mindst udviklede lande, samtidig med at de nye vækstøkonomier selvfølgelig påtager sig deres ansvar og naturlige forpligtelser. Så jeg er meget enig med spørgeren i, at det skal vi have gjort noget ved, og vi gør, hvad vi til enhver tid kan gøre for det.

Steen Gade (SF):
Så kommer de næste hurdler jo, når der skal forhandles, og når det kommer frem, om man er villig til at indgå et kompromis. Det, der er vigtigt for mig, er, at når vi taber sagen ved WTO, hvad alle forventer at vi gør, og når vi har løftet om, at vi skal afskaffe også eksportsubsidier, så vil vi være i den situation, at vi ikke kan indgå et kompromis, at Danmark ikke kan medvirke i et kompromis, medmindre vi har levet op til den domsafgørelse og der ikke kan rejses tvivl om, at al eksportstøtte er væk. Er regeringen enig i det?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil gerne medgive spørgeren, at jeg synes, det er interessante betragtninger, og jeg ved også, at sådan som jeg kender hr. Steen Gade, vil vi have en diskussion om det også
i fremtiden. Men det er for tidligt at sige noget om det, før vi kender afgørelsen fra WTO, og den synes jeg at vi skylder hinanden ligesom at se først. Jeg medgiver gerne, at det også er vores holdning, og jeg har svært ved at se, hvordan det her kan komme til at passe ind i de hensigtserklæringer, vi før har afgivet, og som også Kommissionen i en meddelelse har afgivet. Det er også i det lys, man skal se, at jeg, der er tiltrådt som fødevareminister den 2. august 2004, holdt møder med alle partierne for at diskutere med dem, hvordan de så det låste problem med sukker, for det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at Danmark er helt isoleret i EU med hensyn til den politik, vi har lagt frem. Derfor er det også, vi prøver at lave en følgegruppe, hvor politikere fra partierne kan følge med i, hvad der egentlig er af muligheder, og hvad vi skal gøre i de enkelte situationer. For jeg tror, at vi har en fælles interesse i at få indflydelse, men alligevel ikke tabe det langstrakte mål af sigte.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Hr. Rune Lund som medspørger.

Rune Lund (EL):
I Enhedslisten synes vi, at det her spørgsmål er utrolig vigtigt, og det er ikke, fordi vi tror, at de frie markedskræfter kan klare alting i hele verden. Hvis man bare lukkede op for sluserne og slet ikke styrede den handel, der er med sukker, ville resultatet blive, at vi så f.eks. en masse brasiliansk kemisukker vælte ind over grænserne, mens det f.eks. kunne gå ud over nogle af de fattige lande, som i dag har nogle kvoter. Vi går ind for en styret verdenshandel, vi går ind for fair trade. Det er også derfor, jeg har den her fine T-shirt på i dag. Der er et fair trade-arrangement, som kører i de her dage lavet af en lang række ulandsorganisationer, og de har bl.a. også et arrangement inde på Rådhuspladsen i dag. De har givet mig den her T-shirt, og jeg vil gerne vise, at jeg synes, at det er en god dagsorden, vi prøver at sætte, ved at tage den på her i dag. Men synes fødevareministeren ikke, når man nu i EU har vedtaget, at man vil afskaffe de her sukkerordninger, og specielt er det eksportstøtten, der er problemet, fordi den udkonkurrerer lokalindustri i ulandene, at det er et enormt stort problem, at man vedtager en ting i EU, og så går der nogen tid, og så arbejder man ikke for det alligevel, når det kommer til stykket?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Nu vil jeg gerne sige, at også jeg synes, at det er godt, at man i dag sætter fokus på fair trade. Jeg har ikke en trøje på, som jeg forstår spørgeren har, men til gengæld har jeg holdt et møde med repræsentanter fra organisationerne her i formiddag. Det var meget udbytterigt, og der fik vi også mulighed for at udveksle synspunkter, så jeg synes, det er godt, vi sætter fokus på det.
Jeg var af den opfattelse, da jeg læste referatet fra Parlamentet, at vi var kommet endnu længere væk fra de signaler, som jeg havde opfattet i første runde. Derfor synes jeg også, at EU nu klart bør gå i gang med de her ting. Det er også, hvad jeg siger igen og igen på rådsmøderne.
Men jeg er altså nødt til at sige til spørgeren, og måske tror jeg endda, at spørgeren ved det, at vi altså er fuldstændig isoleret. Det var selvfølgelig også et af de signaler, jeg kunne sende til organisationerne, at vi altså ikke er mange, hvis vi er flere end Danmark overhovedet, der ligesom synes, at vi skal gå betydelig længere.
Jeg er indstillet på, at man selvfølgelig får nogle ordentlige overgangsordninger, og jeg er også indstillet på, at det her skal ske i trinnedtrapning, men det skal bare ske. Så jeg er selvfølgelig enig med spørgeren i, at det er regeringens politik, at der skal ske en liberalisering på det område. Men vi må altså afvente, at vi får en afgørelse af den appelsag, og derefter er jeg sikker på, at vi får rig mulighed for også at diskutere det igen.

Kl. 14.40

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Hr. Rune Lund har ordet, og jeg er nødt til at sige, at T-shirts er ingen god begrundelse for at overskride taletiden.

Rune Lund (EL):
Det er så i orden hr. formand. Nu er det snakketøjet, der vil blive brugt.
En af grundene til, at det her også er utrolig vigtigt, er, at vi desværre frem til WTO's ministerkonference i december ser en dagsorden, som vi ser på på den måde, at EU holder ting tilbage for at have noget at forhandle om med ulandene, selv om vi i dag står i en situation, hvor ulandene
i høj grad har åbnet deres markeder for store vestlige firmaer, mens der omkring EU er rejst nogle meget høje toldmure. Det går ud over ulandenes produktion. Der er linjen fra EU, sådan som vi ser det i Enhedslisten, at man ikke giver sig en millimeter. Man giver sig ikke en millimeter, selv om det er de fattigste lande i hele verden, man sidder og forhandler med, selv om folk dør af sult, og selv om der er underernæring og meget store problemer i ulandene. Der ville det være et godt signal, hvis man allerede nu fra EU i virkeligheden gik ud og sagde, at man så fjerner den støtte, så den ikke bruges til at ligge og forhandle med. Så hvad kan ministeren gøre for at iværksætte et yderligere pres, sådan at vi ikke giver ulandene en dårligere forhandlingsposition, end de har i øjeblikket?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil gerne sige til spørgeren, at jeg synes, det er godt at være optaget af de her spørgsmål. Men jeg må også sige, at når man nu skal til Hongkong og diskutere det i december, tror jeg, det er meget nyttigt, at man alligevel har ting med, som man kan forhandle om. For det nævnes mange gange, at det er de fattige ulande, vi skal forhandle med, men vi skal jo ikke glemme, at vi har også store lande inklusive USA, som også spiller på det her område.
Jeg medgiver og synes ligesom spørgeren, at vi gerne skulle komme hjem fra Hongkong med et godt resultat, men jeg er altså ikke af den opfattelse, at det gør vi ved, at EU er de første, der melder ud, at uanset hvordan det nu ellers går
i Hongkong, og hvad der bringes op af spørgsmål, kan vi allerede nu sige, hvilke ting vi agter at byde ind på. Det er jo tit sådan i de forhandlinger, jeg i hvert fald har deltaget i internationalt, at man giver og man tager. Det tror jeg også, man kommer til at gøre her, men jeg er enig i, at det gerne skulle ende med et godt resultat.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Hr. Steen Gade for et sidste spørgsmål.

Steen Gade (SF):
Det, der er projektet, er at liberalisere EU's sukkerordninger, og med hensyn til det med at ikke være de første, der skal melde ud, vil jeg sige til ministeren, at sådan som jeg kan se det, er vi forpligtet til at kunne leve op til de løfter, EU allerede har givet, om, at vi vil afskaffe eksportstøtten.
Hvis vi vil afskaffe eksportstøtten for sukker, er vi simpelt hen nødt til at lave ordningerne om, også mere end hvad der ligger her, og det gælder også krydssubsidiering, hvor vi har den der sag ved WTO.
Så spørgsmålet til sidst er: Vil regeringen, når resultatet ligger fra appelsagen, fremlægge et nyt memorandum over for de andre, hvor vi tydeliggør, at EU ikke lever op til de løfter, EU allerede har givet, medmindre det laves fundamentalt om?

Fødevareministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg oplever helt klart også en ægte følt interesse fra spørgeren for det her synspunkt, og det vil jeg gerne kvittere for. Sådan kender jeg også hr. Steen Gade.
Jeg vil gerne bringe i hvert fald det i spil, at så snart vi har den afgørelse, så vil vi, som vi har lovet hinanden de partier imellem, hvor i øvrigt, tror jeg, hr. Kristen Touborg også var med og SF i hvert fald var repræsenteret, bringe det i spil, at vi mødes og så aftaler med hinanden, hvad det i grunden er, vi skal gøre. For jeg tror på, at det her kræver, at vi alle sammen hjælper hinanden i Folketinget, og jeg er enig i og rede til at gå den vej, der skal gås for at opnå de her ting.
Vi må bare også sige til hinanden, at det ikke er sikkert, vi får det hele, men vi må ikke tabe målet af sigte. Vi skulle gerne prøve at se, hvor meget vi kan få indflydelse på i stedet for, at vi kommer til at sidde ude og kigge ind på banen. Det har jeg også forstået vi er enige om, så det vil jeg gerne tilkendegive i dag. Det vil jeg invitere partierne til, så vi kan tage en drøftelse, med det samme afgørelsen er truffet.

Hermed sluttede spørgsmålet.