Om EU-kommisærs konference 'Burma Day'

Spm. nr. S 528

6) Til udenrigsministeren af:
Rune Lund (EL):
»Vil udenrigsministeren oplyse, hvordan EU-kommissær Ferrero-Waldners konference med navnet Burma Day fremmer den demokratiske oppositions interesser i Burma?«

Skriftlig begrundelse

EU-kommissæren har tilsyneladende indkaldt til en konference om Burma uden at invitere den demokratiske opposition.

Rune Lund (EL):
I går der var der en konference arrangeret af EU-kommissæren Benita Ferrero-Waldner om situationen i Burma, og til den konference, Burma Day, som blev afholdt i går, var der kun inviteret folk fra militærdiktaturet, mens ingen fra den politiske opposition var inviteret. Det papir, som lå til grund for den konference, var et papir, som var affattet af to erklærede antisanktionsfolk, nemlig Morten Pedersen og Robert Taylor. Så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det egentlig spiller ind i forhold til at styrke den demokratiske opposition i Burma, at EU-Kommissionen går ud og tager initiativ til at arrangere sådan en konference her, som er så venlig over for militærdiktaturet i Burma, og som i virkeligheden er et brud med den måde, EU har set militærdiktaturet i Burma på tidligere.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg forstår til fulde spørgsmålet, og derfor er jeg også glad for at få mulighed for at besvare det. For situationen i Burma er i fortsat forværring, krænkelserne af de mest fundamentale menneskerettigheder fortsætter, den økonomiske situation for den almindelige borger forværres og uddannelses- og sundhedssituationen forringes. Så der er såmænd kun grund til i stigende grad at være utilfreds med og frustreret over udviklingen i Burma.
Derfor spørger man så også rundtomkring, om EU's strategi så virker, da den jo åbenbart ikke har virket - der er ikke kommet forbedringer, og oppositionen er ikke kommet ud. Derfor arrangerede Kommissionen i Bruxelles i går en konference for at drøfte EU's politik over for Burma. Det er jo meget rimeligt, eftersom den ikke har givet nogen resultater. Til konferencen var inviteret medlemsstaterne, en række såkaldte eksperter og repræsentanter fra forskellige organisationer, bl.a. FN's koordinator i Rangoon. Oppositionen var rent faktisk også til stede, den demokratiske opposition. Direktøren for den demokratiske oppositions europakontor Harn Yawnghwe deltog.
Konferencen var relevant, fordi den gav mulighed for en drøftelse af nye ideer, og den var god, fordi den var med til at fastholde Burma på den internationale dagsorden. Derfor mener jeg, at Burmakonferencen i sig selv har fremmet den demokratiske oppositions interesser i Burma, så de ikke bliver glemt.
Jeg forstår - og det forstår jeg også på spørgsmålet - at der var nogle, der havde frygtet, at konferencen skulle føre til en kursændring i Burmastrategien. Der vil jeg godt sige, at det altså ikke er nogle rapportskrivere eller en konference, der afgør EU's fælles holdning. Det er altså udenrigsministrene eller statsministrene på et fælles møde. Det vil sige, at beslutninger træffes i Rådet, og der kunne ikke træffes beslutninger i går. Tværtimod var der enighed i går, har jeg fået refereret i dag fra mødet i går, om at fastholde sanktionerne.
Det finder vi også er det rigtige, det vil sige målrettede sanktioner i forhold til regimet og en forstærket bistandsindsats baseret på reciprocitet, hvor EU reagerer proportionalt på fremskridt og tilbageskridt, men først og fremmest, som vi fik ind i den fælles holdning i efteråret, skal vi nu også kunne se på, hvordan vi rent konkret kan hjælpe oppositionen og demokratibevægelsen.

Kl. 14.25

Der er altså en lang række tiltag - nu har jeg ikke mere taletid - som hr. Rune Lund kan spørge til i det folketingsudvalg, hvor alle disse sanktioner er indeholdt, og så skal jeg svare på det.

Rune Lund (EL):
Jeg så her i morges, da jeg lige tjekkede, hvordan det var gået med konferencen Burma Day, til min forbløffelse - men dog heldigvis - at konferencens fokus var lavet om fra at handle om sanktionspolitik, for og imod, til i virkeligheden at handle mere om EU's humanitære bistand til Burma. Til min forundring så jeg søreme også, at der lige pludselig var blevet inviteret en oppositionspolitiker, nemlig den person, som udenrigsministeren nævner, Harn Yawnghwe. Men han blev inviteret i sidste øjeblik.
Men det, som i virkeligheden er vigtigt nu her, og det spørgsmål, der står tilbage, er den rapport, som lå til grund for Burma Day, og det er den rapport, som er udarbejdet af Morten Pedersen og Robert Taylor, som er erklærede modstandere af sanktionspolitikken over for Burma, hvilket
f.eks. ikke er Enhedslistens politik. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken status den rapport har. Er det en rapport, hvor man nu siger, at det bare er et stykke papir, som kun står for, hvad de to personer mener, og at det intet har at gøre med, hvad EU i øvrigt går og mener? Er det sådan, det skal forstås?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Ja, jeg kan ikke forstå det anderledes. Den har ikke været forelagt udenrigsministrene, den er altså blevet brugt som en slags tænkepapir eller debatoplæg i den kreds der. Jeg har heller ikke selv læst rapporten, og jeg mener heller ikke, at det er min embedspligt at læse den rapport. Den indgik som oplæg til overvejelserne på den konference.
Jeg er også enig i, at konferencen fra starten burde have inviteret flere fra den demokratiske opposition. Det ville også være sket, hvis vi havde stået for den konference, men nu er det jo ikke os, der inkalder til konferencen, det er kommissærerne. Den burde have været bredere sammensat.
Men det, jeg lægger vægt på - og der tror jeg såmænd ikke, vi er så uenige - er, at vi skal gøre, hvad vi kan for at vise regimet, at vi ikke accepterer det, altså sanktioner over for regimet, selv om de åbenbart ikke virker, men det er dog et signal. Og så skal vi sørge for at gøre, hvad vi kan for at få fremmet vilkårene for den almindelige burmeser.
Det fik vi ind i den fælles holdning: forbud imod, at virksomheder eller organisationer registreret i EU stiller finansielle midler såsom lån eller egenkapital til rådighed for navngivne statsejede burmesiske virksomheder.
Vi har lavet indefrysning af midler tilhørende kredsen af medlemmer af militærregimet og andre knyttet til regimet. Vi har suspenderet højniveaubesøg til Burma. Og så er der det væsentlige i det, jeg vil hen til: forbud mod ydelse af ikkehumanitær bistand til Burma - humanitær bistand vil vi jo gerne give.
Forbuddet gælder dog ikke projekter, det vil sige, at følgende ting kan komme igennem og leveres: Projekter, der ydes gennem FN eller internationale organisationer, og som vedrører menneskerettigheder og demokrati, fattigdomsbekæmpelse, sundhed og grunduddannelse eller miljøbeskyttelse, altså skovdriften.
Så jeg tror, vi har den rigtige strategi: at vise regimet, at det er uacceptabelt, at vise befolkningen, at vi kerer os om den og i stedet for at lade den være offer for sanktioner, som jo ofte er tilfældet, gå ind og prøve at hjælpe folkene.

Rune Lund (EL):
Jeg er glad for udenrigsministerens svar. Sådan som jeg forstår det, får jeg nu bekræftet, at det stykke papir, den rapport, som blev lavet af de to navngivne herrer, som jeg har snakket om tidligere, er et stykke papir, som udelukkende står for deres egen regning, og det er ikke et papir, som på nogen måde skal forstås som værende en linje, som EU vil arbejde henimod. Det er jo godt.
Så er der bare ét problem til i hvert fald, og det er kommissæren Benita Ferrero-Waldner. For hun har åbenbart ikke haft den fornødne dømmekraft til at vurdere, at her var man ude i noget snavs. Eller måske står hun ligefrem for en anden politisk holdning end den, som er den nuværende i EU.
Er udenrigsministeren tryg ved den østrigske EU-kommissær Benita Ferrero-Waldner, eller vil udenrigsministeren holde lidt nøjere øje med, hvad Ferrero-Waldner i fremtiden kunne finde på at begive sig ud i?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Nu kan jeg ikke forhistorien om, hvornår de forskellige er inviteret, men det kunne hr. Rune Lund. Jeg har ikke været vidende om, hvornår de er blevet inviteret. Men så kan man jo konstatere det under »lyttet«, hvis de er inviteret på den måde, som hr. Rune Lund nævner. Og det er jo altid godt, når en kommissær lytter og erkender, at kredsen skulle have været bredere.
Så synes jeg også, det er udmærket, at Burma fastholdes på dagsordenen. Jeg vil også godt være med til i dette Folketing at fastholde Burma på dagsordenen, og jeg synes, det er udmærket, at man får diskuteret, hvordan vi bedst kan hjælpe Burma. Hvis det har været kommissærens formål, er det jo udmærket. Det er jo altså også lykkedes, for konferencen endte jo med en generel enighed om at fastholde sanktionerne, det vil sige enighed om den politik, vi er enige om. Så hvor er problemet?

Kl. 14.30

Rune Lund (EL):
Jamen problemet er, at det her kan opstå igen. Men jeg kan i hvert fald sige, at hvis ikke udenrigsministeren holder øje med det, så gør vi det i hvert fald i Enhedslisten. Vi vil holde et meget vågent øje med Benita Ferrero-Waldner.
Vi er da også glade for i Enhedslisten, at Kommissionen indså, at den faktisk havde dummet sig, men den gjorde den jo kun, fordi der blev lagt et utrolig stort pres på Kommissionen. Jeg kan ikke vide, om det er mit spørgsmål her
i spørgetiden, som har været den udslagsgivende årsag, men det har i hvert fald nok været medvirkende, samtidig med at der også var en demonstration uden for Burma Day i går. Vi er da glade for, at EU-Kommissionen har set, at der er sket en stor fejltagelse, men vi vil da holde øje med, at det ikke gentager sig i fremtiden. Tak for svarene.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):
Jeg synes da, at vi skal holde øje med det i fællesskab, for man skal selvfølgelig hele tiden sørge for at gøre det så godt som muligt.
Jeg er glad for, at vi netop er enige om, at situationen er slem i Burma, at vi skal holde øje med situationen i Burma, at vi skal gå ind og hjælpe befolkningen og ikke straffe befolkningen og skal holde fast i sanktionerne mod regimet.
Men vi må også være klar over, at sanktionere ikke har virket, og derfor skal man efter min opfattelse også inddrage det i dialogen med nabolandene til Burma og også give dem et medansvar, som vi prøvede i forbindelse med ASEM-processen i efteråret, for at der kommer fremskridt i Burma. Vi er mange, der skal holde øje med det.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Det næste spørgsmål er stillet til familie- og forbrugerministeren af hr. Per Clausen.