Om traktatens artikel 52 (TEF)
Besvarelse af spørgsmål S 3768 stillet af Rune Lund (EL) den 15. september 2005.
Spørgsmål S 3768:
Vil ministeren redegøre for, om vedtagelsen af et direktiv om et indre marked for tjenesteydelser, hvor der fastsættes regler for liberaliseringer, der går på tværs af mange sektorer, ikke er i strid med traktatens artikel 52 (TEF), hvor der i stk. 1 alene gives traktatgrundlag for at liberalisere "en bestemt tjenesteydelse" og i benægtende fald give den juridiske begrundelse?"
Svar:
På grund af den uklare og upræcise formulering af en række væsentlige elementer i direktivforslaget har det ikke været muligt at få et fuldstændigt overblik over forslagets konsekvenser for lovgivningen m.v. Det foreliggende forslag står imidlertid over for at skulle revideres, og regeringen forventer, at det på baggrund heraf vil være muligt at få et samlet overblik over forslagets konsekvenser. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål S 3316.
Der kan i relation til Traktatens artikel 52 henvises til, at bestemmelsen udelukkende indeholder hjemmelsgrundlaget for Rådet og Europa-Parlamentet til at gennemføre liberaliseringer af bestemte former for tjenesteydelser.