Om EU og Tyrkiet

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 2989 stillet af Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål:

"Vil statsministeren oplyse, om han tilslutter sig udenrigsministerens synspunkt om Tyrkiet og EU, idet der henvises til udenrigsministerens udtalelser om, at Tyrkiet har et fuldgyldigt EU-medlemskab inde for rækkevidde, og at det er uddebatteret, om EUs grænser inkluderer Tyrkiet eller ej?"

Svar:

Udvidelsen af EU og EU’s grænser er en helt naturlig del af debatten om EU’s fremtid. I den debat vil spørgsmålet om Tyrkiets tilknytning til EU indgå. Som både udenrigsministeren og jeg gentagne gange har understreget, lægger regeringen vægt på, at der ikke er udstedt nogen garanti for medlemskab til Tyrkiet. Tyrkiet skal leve op til EU’s krav og værdier og de skal gennemføres i praksis. De kommende mange års forhandlinger må vise, hvad processen ender med.

Tyrkiet blev kandidatland i 1999 og dermed blev Tyrkiets EU medlemskabsperspektiv bekræftet. I forlængelse heraf traf Det Europæiske Råd i december 2004 beslutning om indledning af optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 under visse forudsætninger. EU må være ordholdende og regeringen står derfor også ved den fælles beslutning som blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde i juni 2005. På det møde blev det understreget, at december 2004 konklusionerne skal gennemføres fuldt ud. Det betyder blandt andet at: 1. Indledning af forhandlinger er en åben proces, som ikke indebærer en garanti for medlemskab 2. EU’s evne til at optage nye lande er en vigtig overvejelse, 3. Det bliver en stram proces og der er mulighed for at indarbejde permanente undtagelser vedrørende f.eks. arbejdskraftens frie bevægelighed. Regeringens holdning ligger i naturlig forlængelse af disse elementer, som vi har arbejdet aktivt for at opnå.