Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU-forfatningen

Besvaret §20-spørgsmål

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 2152 stillet af Morten Messerschmidt (DF).

Spørgsmål:

"Vil statsministeren kommentere det forhold, at statsministeren ved underskrivelsen af EU-forfatningen i Rom i 2004 er fotograferet under en triumfbue med inskriptionen: »Europaeae Rei Pvblicae Statvs«, idet det erindres, at statsministeren gentagende gange over for spørgeren har tilkendegivet, at der med forfatningen skabtes en helt særlig respekt for de europæiske nationers selv stændighed"

Svar:

EU–samarbejdet forbliver med forfatningstraktaten et frivilligt samarbejde mellem selvstændige nationalstater, hvor respekten for medlemsstaternes nationale identitet og grundlæggende politiske og forfat ningsmæssige strukturer er solidt forankret. Det kan man forvisse sig om flere steder i traktaten. Lad mig nævne følgende eksempler: traktatens artikel I-5 om forholdet mellem Unionen og medlemsstaterne, artikel I-11 om nærhedsprincippet, artikel I -12 om kompetencedelingen mellem Unionen og medlemsstaterne og artikel I-60 om frivillig udtræden af Unionen. Disse artikler i den nye EU-traktat slår fast, at EU ikke er og ikke i fremtiden bliver den europæiske superstat, som Nej-partierne forsøger at fremmane.

Jeg finder ikke anledning til at kommentere det i spørgsmålet nævnte latinske citat.