Dokumenter
Om arbejdsmiljøloven. Suppl. svar
Spm. nr. S 1834
3) Til beskæftigelsesministeren af:
Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
»Vil ministeren med udgangspunkt i, at byggepladser, hvor arbejdet udføres af udstationerede arbejdere fra østeuropæiske lande (som f.eks. Nova-Baus bygningsrenovering
i Byskov på Falster), er præget af manglende faglige rettigheder og sikkerhedsorganisering, redegøre for, om Arbejdstilsynet fører et intenst tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljøloven, bl.a. hvad angår brug af værnemidler, arbejdspladsvurdering osv., og om ministeren har taget initiativer til at sikre, at Arbejdstilsynet er fremme i skoene for at sikre udstationerede arbejdere et sundt og sikkert arbejdsmiljø?«
Da jeg for godt og vel en uge siden første gang var i Byskov for at se på den byggeplads, hvor en skibsreder får renoveret sit hus af polske arbejdere til 45 kr. i timen, var det slående at se, at arbejdsmiljøforholdene på denne byggeplads mildt sagt var dårlige. Jeg fik informationer om, at Arbejdstilsynet rent faktisk havde besøgt byggepladsen, men den tilstedeværende fagforeningsformand sagde, at det havde været en meget lemfældig gennemgang, og undrede sig egentlig over, hvordan det kunne lade sig gøre, når der var åbenlyse arbejdsmiljøproblemer.
I den forbindelse vil jeg så godt spørge ministeren om, hvad man gør for at sikre, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt på den slags byggepladser, hvor folk jo typisk ikke er organiseret.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort Frederiksen):Lad mig først slå fast, at danske arbejdsmiljøregler gælder på alle arbejdspladser i Danmark, og der er derfor ikke brug for, at vi laver særlige regler for danske eller østeuropæiske arbejdere, for uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk, er det den danske arbejdsmiljølov, der gælder her i landet.
Kl. 13.30
En væsentlig del af arbejdsmiljølovgivningen skyldes jo også EU-regulering, og derfor er det allerede kendt stof af de udenlandske firmaer, der kommer hertil. Jeg synes, at det ville være en meget betænkelig vej at slå ind på, som det antydes i spørgsmålet, at vi skulle lave særlige regler og føre særlige tilsyn med de virksomheder.
Men hensyn til den anden del af spørgsmålet om sikring af faglige rettigheder fra udenlandske arbejdstagere har Arbejdstilsynet ikke nogen kompetence i den retning. Sikring af ordnede løn- og ansættelsesvilkår er overladt til arbejdsmarkedets parter. Via de fagretlige spilleregler er der gode muligheder for også at sikre løn- og arbejdsvilkår for udstationerede arbejdstagere, og der er allerede mange eksempler på, at danske fagforeninger har indgået overenskomst med udenlandske arbejdsgivere.
Nu gik spørgsmålet ikke på en særlig indsats for faglige rettigheder. Jeg er fuldstændig på linje med ministeren i, at det er et overenskomstanliggende. Men det, som spørgsmålet gik på, var, at man med udgangspunkt i, at vi har at gøre med en gruppe mennesker, som fagligt står svagt, typisk ikke er medlem af en fagforening, typisk er underlagt nogle dårlige lønvilkår, og om man ikke dér burde gøre en særlig indsats, ikke for at lave særlige regler, men for at sikre, at reglerne om arbejdsmiljø i Danmark bliver overholdt, for at disse mennesker, ud over at de får en ringe løn, ikke også har et dårligt arbejdsmiljø.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort Frederiksen):I den konkrete sag fra Byskov på Falster udfører jo som bekendt det polske firma Nova-Bau bygningsrenovering. Arbejdstilsynet har besøgt arbejdspladsen to gange efter anmodning fra den lokale TIB-fagforening. Byggepladsen blev besøgt første gang den 18. marts 2005, hvor Arbejdstilsynet kunne konstatere, at der manglede en overdækning over et hul. Fejlen blev udbedret, inden Arbejdstilsynet forlod byggepladsen, og der var ikke yderligere bemærkninger til arbejdsmiljøet på byggepladsen. Byggepladsen blev besøgt anden gang igen efter anmodning fra fagforeningen den 24. maj 2005, hvor Arbejdstilsynet ikke konstaterede forhold, der gav anledning til skriftlige reaktioner. Jeg vil godt sige, at det er et generelt indtryk omkring arbejdspladsen dernede, at arbejdet virkede vel tilrettelagt, og at den omtalte byggeplads er så lille, at de særlige regler for bestemmelse for bygherrens ansvar og pligter ikke træder i kraft. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Nu kan man jo få mange indtryk af en byggeplads. Det bedste indtryk, man får, er nok, hvis man ser på, hvordan arbejdet foregår. Og der er ingen tvivl om, at det er det, Arbejdstilsynet har gjort og refereret over for ministeren. Men jeg vil nu alligevel anbefale ministeren at prøve at kigge på det selv, for det, der er kendetegnende ved den byggeplads, er total mangel på værnemidler. Slibning foregår uden maske, fragt og transport af tunge ting foregår uden sikkerhedssko, der er endnu ikke set en eneste af bygningshåndværkerne med en hjelm på hovedet dernede.
For mig at se illustrerer det, at der er et problem. Derfor vil jeg bare til sidst bede ministeren om at give udtryk for, at man er indstillet på at sørge for, at Arbejdstilsynet rent faktisk prøver at følge de her ting nøje og måske aflægger et ekstra besøg konkret her i Byskov, men i det hele taget følger, at reglerne bliver overholdt meget nøje i forbindelse med østarbejderes arbejde i Danmark.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort Frederiksen):Jeg vil gerne gentage, at der har været to besøg på arbejdspladsen: den 18. marts og igen den 24. maj. I det ene tilfælde var der et hul, der ikke var overdækket, det blev krævet dækket, inden Arbejdstilsynet forlod arbejdspladsen. Ved det andet besøg den 24. maj kunne man ikke konstatere forhold, der gav anledning til skriftlige reaktioner. Det må vel sige lidt om forholdene, at det er ikke så dårligt kørende.
Kl. 13.35
Må jeg så godt lige sige til den der lidt underlige opfattelse, at Arbejdstilsynet ikke skulle føre tilsyn med de arbejdspladser, at det gør de jo hver eneste dag. Der bliver ført tilsyn, og der sondrer man jo ikke mellem, om det er et polsk firma, eller om det er et dansk firma, eller om det er et litauisk firma eller et hollandsk firma. Danske arbejdsmiljøregler skal overholdes i Danmark.
Formanden:
Så er det hr. Eigil Andersen som medspørger.
Eigil Andersen
(SF):Jeg vil gerne spørge: Hvordan informerer de danske myndigheder udenlandske firmaer, som arbejder i Danmark? Hvordan informerer de danske myndigheder om, hvad der er gældende regler med hensyn til arbejdsmiljø inden for den pågældende branche?
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort Frederiksen):I det tilfælde, som det her spørgsmål drejer sig om, har tilsynet jo været dernede og rent faktisk fundet, at forholdene stort set var o.k. Og som jeg sagde i mit indledende svar, så bygger meget af vores arbejdsmiljølovgivning på EU-direktiver, og derfor er det jo velkendt stof for firmaer, der kommer fra EU-landene. Men jeg vil godt lige have lov at sige, at hvis man nu kigger på, hvilke reaktioner Arbejdstilsynet så er kommet med til forskellige virksomheder fra forskellige lande, hvis man ser på perioden fra år 2000 og til i dag, så er de over for polske virksomheder kommet med otte reaktioner, estiske og lettiske virksomheder ingen reaktioner, Litauen to reaktioner. Men hvis vi tager tyske firmaer, er der givet 18 reaktioner i perioden. Så man må sige, at det jo klart beviser, at der bliver givet de påbud og forbud som følger af lovgivningen, når man støder på noget.
Formanden:
Så er det hr. Eigil Andersen for et sidste spørgsmål.
Eigil Andersen
(SF):Jeg forstår godt, at én problematik er Arbejdstilsynets indsats, og hvor meget og hvor lidt der sker der, men en sideproblematik til det her mener jeg er opgaven med at informere et udenlandsk firma om, hvilke regler der er gældende. Selvfølgelig er der visse ting, som er på EU-plan, men der er også meget, som ikke er på EU-plan.
Derfor vil jeg spørge ministeren, om det ikke kan være en overvejelse værd at lave en systematik, hvor man informerer udenlandske firmaer, der kommer her til landet og udfører arbejde, om, hvad der er gældende regler inden for den pågældende branche, og i virkeligheden vel også ideelt set udlevere de regler, helst på engelsk, ellers skal firmaet
i hvert fald selv oversætte dem. Min hovedpointe med spørgsmålet er, om der ikke her ligger et informationsbehov, som myndighederne med rette bør løse.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort Frederiksen):Vi skal jo ikke fjerne arbejdsgiverens ansvar med det, vi taler om her. Det er jo enhver arbejdsgivers ansvar, når man driver virksomhed her i landet, at drive den i overensstemmelse med de danske arbejdsmiljøregler. Hvis det var noget, vi massivt stødte på, kunne vi jo diskutere, om der var en særlig opgave, men tilsyneladende skulle vores indsats jo så, hvis man ser på tallene, mere være rettet mod tyske virksomheder end mod polske virksomheder.
Selvfølgelig skal vi da gøre opmærksom på det, men der skal vi jo også gøre det i samarbejde med arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, så vi i fællesskab har en opgave på det her område, for der er jo ingen af os, der kan være interesseret i, at de danske regler ikke bliver overholdt på det her område.
Hermed sluttede spørgsmålet.